LUFTMELDEKORPSET

                                


Retur oversigt Historiske indlæg

LUFTMELDETJENESTEN
i

Besættelsesårene

 

  
Ved indgangen til året 1940 var hele landet dækket af et tæt net af luftmeldeposter, hvorfra meldingerne gik til luftmeldecentraler og derfra videre til de militære og civile myndigheder. Hele denne organisation var trænet gennem instruktioner for de enkelte poster og gennem øvelser med deltagelse af Forsvarets fly.
Alt fungerede, som man kunne ønske det.

Ved den tyske besættelse den 9. april 1940 var tjenesten klar til at træde i funktion, men den blev aldrig aktiveret.
Det var en meget stor skuffelse for alle medlemmer, og den 18. april opsøgte foreningens landsformand F.C.R. greve Scheel den daværende forsvarsminister Alsing Andersen for at få en forklaring på den manglende aktivering.   I et brev om dette besøg, som landsformanden samme dag sendte til alle ledere og bestyrelsesmedlemmer i foreningen  Den frivillige Luftmeldetjeneste, skriver han afslutningsvis: ”Ministeren udtalte, at han på nuværende Tidspunkt ikke er i Stand til at give nogen Forklaring herpaa”.
Det kan tilføjes, at der heller ikke senere har kunnet findes nogen forklaring – end ikke i de undersøgelser, som er foretaget efter besættelsen.

Få dage efter besættelsen fik Kommandanten i København af Generalkommandoen overdraget opgaven at føre forhandlinger med den tyske værnemagt om bl.a. luftmeldetjenestens fremtidige virke.   Derefter kunne der den 1. juni 1940 sendes følgende meddelelse til de respektive danske militære myndigheder:
”Den danske Luftmeldetjeneste   vil – indtil videre – ikke blive etableret, men Foreningen ”Den frivillige Luftmeldetjeneste” består fremdeles og skal være beredt til, hvis Situationen ændres,   med kort Varsel at kunne træde i Funktion, men kun efter særlig ordre ”.


Luftmeldepost fra 1938.

Denne meddelelse blev fulgt op af en appel til alle foreningens medlemmer fra dens hovedbestyrelse og ledelse om ”fortsat at slutte op om Foreningen til Gavn for vort Land og vort Folk”. Der blev da også i tiden frem til den 29. august 1943, da det endelige brud mellem de danske og de tyske militære myndigheder blev en realitet, holdt talrige møder med det frivillige personel rundt over hele landet, og tjenestens to faste officerer, kaptajnerne E.J. Joest og L. Sabroe, var i disse år stadig på farten for at komme rundt til flest muligt af de mange lokale møder.
     
En vigtig begivenhed for foreningen fandt sted på Kong Christian X’s 70 års fødselsdag den 26. september 1940, da foreningen fik sin første fane. Den bar kongens monogram på fanedug og topstykke, og den blev indviet ved en improviseret højtidelighed På Tøjhusmuseet i København. I sin tale ved den lejlighed sagde kaptajn Joest bl.a.:
”Måtte denne nye danske fane komme til at vaje over et frit folk, der ikke vil imødese sin skæbne med korslagte arme”.
     
Og det var da absolut heller ikke de korslagte armes holdning, der prægede foreningen, indtil også den måtte indstille de egentlige aktiviteter med operativt sigte. Møder med instruktioner og improviserede øvelser fandt fortsat sted, og den egentlige organisation af foreningen blev opretholdt, således at kaptajn Joest i 1942 kunne afgive melding om, at Luftmeldetjenesten under en eventuel allieret invasion kunne træde i funktion, og at dette kunne ske med ”fra få timers til dags varsel”.
     
Også tilgangen af nye medlemmer fortsatte. Bl.a. meldte mange af spejderbevægelsernes voksne ledere sig til tjeneste, og pr. 29. aug. 1943 var medlemstallet oppe på 6.758. Efter den dato gik mange af medlemmerne over i en aktiv indsats i modstandsbevægelsen.

 

 

Senest opdateret    11-12-2017