Retur
oversigt Historiske indlæg
LUFTMELDETJENESTEN
i
Besættelsesårene
Ved indgangen til året 1940 var hele landet dækket af et tæt net af
luftmeldeposter, hvorfra meldingerne gik til luftmeldecentraler og
derfra videre til de militære og civile myndigheder. Hele denne
organisation var trænet gennem instruktioner for de enkelte poster og
gennem øvelser med deltagelse af Forsvarets fly.
Alt fungerede, som man kunne ønske det.
Ved den tyske besættelse
den 9. april 1940 var tjenesten klar til at træde i funktion, men den
blev aldrig aktiveret.
Det var en meget stor skuffelse for alle medlemmer, og den 18. april
opsøgte foreningens landsformand F.C.R. greve Scheel den daværende
forsvarsminister Alsing Andersen for at få en forklaring på den
manglende aktivering. I et brev om dette besøg, som landsformanden
samme dag sendte til alle ledere og bestyrelsesmedlemmer i foreningen
Den frivillige Luftmeldetjeneste, skriver han afslutningsvis:
”Ministeren udtalte, at han på nuværende Tidspunkt ikke er i Stand til
at give nogen Forklaring herpaa”.
Det kan tilføjes, at der heller ikke senere har kunnet findes nogen
forklaring – end ikke i de undersøgelser, som er foretaget efter
besættelsen.
Få dage efter besættelsen fik Kommandanten i
København af Generalkommandoen overdraget opgaven at føre forhandlinger
med den tyske værnemagt om bl.a. luftmeldetjenestens fremtidige virke.
Derefter kunne der den 1. juni 1940 sendes følgende meddelelse til de
respektive danske militære myndigheder:
”Den danske Luftmeldetjeneste vil – indtil videre – ikke blive
etableret, men Foreningen ”Den frivillige Luftmeldetjeneste” består
fremdeles og skal være beredt til, hvis Situationen ændres, med kort
Varsel at kunne træde i Funktion, men kun efter særlig ordre ”. |
Luftmeldepost fra 1938. |
Denne meddelelse blev
fulgt op af en appel til alle foreningens medlemmer fra dens
hovedbestyrelse og ledelse om ”fortsat at slutte op om Foreningen til
Gavn for vort Land og vort Folk”. Der blev da også i tiden frem til den
29. august 1943, da det endelige brud mellem de danske og de tyske
militære myndigheder blev en realitet, holdt talrige møder med det
frivillige personel rundt over hele landet, og tjenestens to faste
officerer, kaptajnerne E.J. Joest og L. Sabroe, var i disse år stadig på
farten for at komme rundt til flest muligt af de mange lokale møder.
En vigtig begivenhed for foreningen fandt sted på Kong Christian X’s 70
års fødselsdag den 26. september 1940, da foreningen fik sin første
fane. Den bar kongens monogram på fanedug og topstykke, og den blev
indviet ved en improviseret højtidelighed På Tøjhusmuseet i København. I
sin tale ved den lejlighed sagde kaptajn Joest bl.a.:
”Måtte denne nye danske fane komme til at vaje over et frit folk, der
ikke vil imødese sin skæbne med korslagte arme”.
Og det var da absolut heller ikke de korslagte armes holdning, der
prægede foreningen, indtil også den måtte indstille de egentlige
aktiviteter med operativt sigte. Møder med instruktioner og
improviserede øvelser fandt fortsat sted, og den egentlige organisation
af foreningen blev opretholdt, således at kaptajn Joest i 1942 kunne
afgive melding om, at Luftmeldetjenesten under en eventuel allieret
invasion kunne træde i funktion, og at dette kunne ske med ”fra få
timers til dags varsel”.
Også tilgangen af nye medlemmer fortsatte. Bl.a. meldte mange af
spejderbevægelsernes voksne ledere sig til tjeneste, og pr. 29. aug.
1943 var medlemstallet oppe på 6.758. Efter den dato gik mange af
medlemmerne over i en aktiv indsats i modstandsbevægelsen.
|
