LUFTMELDEKORPSET

                                   

 

Retur oversigt Historiske indlæg

Af:   Ole Slente
Historiker ved ESK 233
og HJV Arkivet i Stensved.

Hjemmeværnsmand i 50 år.
(Min historie og oplevelser med Luftmeldekorpset og Flyverhjemmeværnet.)

 Tilhørsforhold eskadrille Nordfalster 1968-2000, ESK 324 Falster 2000-2004   herefter ESK 233 Lolland-Falster.
Er også tilknyttet Hjemmeværnshistorisk arbejde på Sydsjælland og Lolland-Falster.

 
Jeg er født i 1941, er enebarn af en landmandsfamilie i Horbelev sogn på Falster.
Min barndom på gården i Meelse var forholdsvis tryk, bar dog mærke af min fars sygdom og død i 1949. Min mor drev gården vider i 8 år, hvorefter den blev bort forpagtet i en årrække. I 1966 blev jeg gift og overtog gården, vi har drevet gården frem til 2010, herefter er jorden bortforpagtet.


Gården i Meelse på Østfalster

Min skolegang var 7 år i folkeskolen, 5 måneder på Stevns Ungdomsskole og 3 måneder på Rønshoved Højskole. Den landbrugsfaglige uddannelse har jeg fået på gårde på Lolland-Falster og Sjælland samt Næsgård Agerbrugsskole (11 måneder). Har også været på Kibbutz i Israel.

Min soldatertid var på 16 måneder, jeg lå ved det Sjællandske Trænregiment, lå som rekrut i Sofielundlejren ved Holbæk, og derefter Svanemøllens Kaserne i København. Med udgangspunkt fra denne kaserne havde jeg mange oplevelser. Jeg lå i dækningsstyrken i 2-3 måneder, i den periode var jeg med på efterårs manøvre på Sydsjælland og Møn, jeg gjorde tjeneste ved Feltambulancen. Med den var jeg også en tur i Tyskland, vi var nede og præsentere vore køretøjer ved garnisonen i Mynster. Den øvrige tid lå jeg ved Motorvogns kompagniet, min opgave var at transportere ansatte i forsvaret til og fra de forskellige kaserner på hele Sjælland, og få gange også Jylland. I et halvt år var jeg tilknyttet Forsvarsstaben på Kastellet som chauffør.

Optagelse i Hjemmeværnet.
I 1968 blev jeg medlem af Hjemmeværnet. Luftmeldekorpset i området var meget aktiv med at værge nye medlemmer, jeg har senere konstateret at der i den periode, på nogle få år, blev værget 20-30 nye medlemmer. 

Æren for dette, skyldes en meget aktiv hjemmeværnsmand, en forhenværende modstandsmand ”Kristian Nielsen,” han var forpagter på gården ”Herslebslund” ved skoven øst for Skjoltrup. Gården tilhører Det Classenske Fideikommis. Gamle Kristian som vi senere kaldte ham, var alle tiders mand, både privat og som hjemmeværnsmand.

Jeg var bland dem der blev værget af Kristian og seksionsføre Holst Petersen, de kom på aftenbesøg hos mig og min kone. Kort tid efter var jeg sammen med mange andre til introduktionsmøde på Luftmeldedistriktet. Det havde dengang mødelokale på politigården i Nykøbing, de havde kontor på Gåbensevej, jeg husker ikke besøget der, men centralbunkeren kan jeg huske vi besøgte. Distriktet var vært ved et måltid mad med videre på cafe Thall Jensen ved Nykøbing Torv. Det var distriktsleder Josefsen, der på humoristisk vis ledede introduktionsdagen, husker jeg rigtigt, var Hjemmeværnskonsulent Skovmand også medvirkende. Jeg skrev under på kontrakten fordi jeg gerne vil medvirke til at forsvarer lokalområdet Østfalster. Mit tilhørsområde blev luftmeldeposten ved Hesnæs Havn (Bravo 4).

Grunduddannelse fik vi lokalt, LMP B 4 havde mødelokale i frokoststuen på Hesnæs Savværk. Eskadrille Nordfalster havde lejet kælderlokaler på gården ”Boderup” ved Ønslev kirke. Her var vi sammen med vore kollegaer fra de andre Bravo luftmeldeposter. Skydeuddannelsen fik vi på ”Ankersholm” ved Rødby, i dette kystområde er der nu sommerhuse.

De første 10-12 år var jeg ikke særlig aktiv i hjemmeværnet. På hjemmefronten var min kone og jeg godt i gang med at opbygge landbrugsbedriften, i den periode fik vi også vort eneste barn (en søn). Jeg husker dog en del forskellige øvelser jeg deltog i, både overflyvningsøvelser og forskellige postøvelser samt undervisningsaftener. Undervisningen foregik i disse år lokalt i eskadrillen, i frokoststuen på Hesnæs Savværk, Boderupgård samt skolerne i Horbelev og Eskilstrup
 

Eskadrille Nordfalster.
Eskadrille Nordfalster dækker området nord for Sdr. Alslev og Tingsted, i dette område ligger 4 luftmeldeposter: ”Bravo”1. Stubbekøbing, B2. Eskilstrup, B3. Nr. Alslev og B4. Hesnæs.

Peter Møller var eskadrillens første chef fra1962 -1970, han var menigt medlem ved B2 frem til omkring år 2000. Richard Winckler var den næste chef for enheden frem til hans død i 1983. Han var ankermand for at eskadrillen fik sin egen ”Luftmeldegård”.

I 1980 indgik eskadrillen i en lejekontrakt med ejeren af Torkilstrup gamle skole overlæge Rebe. Eskadrillens frivillige satte lokalerne i stand, og ”Torkilstrup Luftmeldegård” blev vort hjemsted i 6 år. De år var nok eskadrillens storhedsperiode med ca. 70 personer, det blev dog også en tid med brydninger.

Præsten i Vålse Børge Samuelsen blev eskadrillechef efter Winckler. Et års tid efter rejste han og familien tilbage til København, hvor de kom fra. Børge Samuelsen var stadig medlem af LMK i København for få år siden (2000 – 2005).


Luftmeldeposten på Hesnæs Havn ( Bravo 4 )

Bjarke Olsen der var sektionsfører på B4 blev ny EC i 1985 han holdt kun i 2år.   Der var opstået splittelse mellemsektionernes medlemmer om Luftmeldegårdens drift med videre. Ejeren af bygningerne ville også gerne opsige lejemålet, da de ville flytte fra området. Bjarke valgte at opsige sit job som EC, han mente det var bedst for alle, at han søgte væk fra eskadrillen. Bjarke har i alle årene derefter været meget aktiv inden for Hjemmeværnet frem til skrivende stund.

I de næste to følgende år blev vi ledet fra Luftmeldedistriktet.

I 1987 flyttede eskadrillen til en nedlagt skole i Falkerslev (nu Ældre centeret i Stubbekøbing Kommune.) Ideen med Torkilstrup Luftmeldegård var god, så længe vi havde Rich. Winckler, han havde den nødvendig autoritet til at styrer foretagendet. Vi andre må erkende, at det gik helt i vasken efter hans død, fordi personellet havde forskellige mål med projektet.

Jeg blev befalingsmand (Postleder.)
Personeltilgangen først i 80 krævede, at en del personer skulle videreuddannes til befalingshavende, jeg blev også opfodret til at deltage i de uddannelser. Luftmeldedistriktet lavede lokale kurser, som vi kunne deltage i, eskadrillen havde 6-7 mand med på det gruppeførerkursus der blev afholdt på Flyvestation Avnø, vor jeg deltog. I sommeren 1982 blev vi udnævn som gruppefører, min sektionsfører Bjarke Olsen ville have mig som fg. NK ved sektionen Bravo 4. Året efter måtte jeg så på HSF-kursus i Nymindegab, det var et rigtig godt kursus, jeg kom hjem og fortsatte som HSF (halvsektionsfører og NK) ved sektionen. I 1983 ville Major Josefsen have mig til Stubbekøbing som sektionsfører (SF) på B1. Jeg gik kun tøvende med til det, jeg var godt tilfreds med mit job hos Bjarke ved B4. Vi blev enige om at mit virke i Stubbekøbing, kun skulle være en kort periode. Det vidste sig senere, at den korte periode, var nogle få år i Hesnæs, og mange år i Stubbekøbing, jeg var SF ved denne post frem til Luftmeldekorpset blev nedlagt i 2004.


Eskadrillechef: Nej tak.
 I 1987 bad Josefsen mig om at overtage ledelsen eskadrillen, jeg takkede nej, jeg mente ikke jeg havde evner på dette område, og der var jo også opstået en intern splittelse i eskadrillen. Samme år havde jeg fornøjelsen at komme med på Major Josefsens afskeds tur som distriktschef, personel på distrikt og eskadriller fløj til Karup i et Hercules fly. Samme år havde Josefsen haft 25års jubilæum som distriktschef.

MJ Jørn Terkelsen blev chef 1.oktober 1987, han var DC frem til foråret 1995. Derefter blev MJ Hans Østergård Pedersen chef for Luftmeldedistrikt Nykøbing, i hans chefperiode skete der mange gode ting som jeg ikke vil komme ind på her. Han var en rigtig god chef.

Eskadrille Nordfalster blev i 1987-88 ledet af skoleinspektør Benny Lambæk Nykøbing, han var også kaptajn til rådighed for distriktet (LMD).

Helle Postholm Larsen tiltrådte 1.april 89, hun var EC i fire år. Helle kom fra hovedstadsområdet, har også været beskæftiget i Kvindelig Flyverkorps. Hun var i perioden viceskoleinspektør i Sakskøbing og boede i Sdr. Alslev her på Falster.

Jens Clemmensen fra LME Maribo var EC i 2år, han var en ung gut som havde været udsendt, under den første Irakkrise, han var meget dynastisk og en god underviser. Han følte dog at, opbakningen for hans ideer ikke var tilfredsstillende, han kørte træt, og forlod eskadrillen. I Jens Clemmensens EC-periode flyttede eskadrillen fra Falkerslev til det nedlagte kornlager i Maglebrænde, hvor der blev indrettet lokaler til eskadrillen.

I 1996 stod ESK Nordfalster igen uden EC. Distriktschefen opfordrede igen mig til at overtage jobbet. Jeg har aldrig haft lyst til at være EC og takkede derfor nej igen, jeg fortalte DC Hans Østergård, at Jens Clemmensen og undertegnede, havde drøftet emnet chefstilling. Vi var blevet enige om at foreslå Poul Ottesen, vi havde også drøftet spørgsmålet med Poul, han tilkendegav at han havde lyst til at prøve og var indstillet på, at tage de nødvendige kurser. Østergård tog herefter en samtale med Poul Ottesen, han blev udnævnt til fungerende EC.

Poul blev optaget i eskadrillen i 1983, jeg har haft fornøjelsen at havde ham som NK i min sektion og senere som SF-kollega.

1999 – 2004  Eskadrille FHE 324 Falster.

I998-99 begynde der et sammenarbejde med LME Sydfalster, dette sammenarbejde resulterede med at Maglebrænde Flyverhjemmeværnsgård blev samlingssted for begge enheder. LME Nordfalster havde lejet sig ind i lokalerne i 1995 (forhenværende DLG-bygning). 


Ole med det modtagne fortjensttegn.

I sommeren 2000 blev de 2 eskadriller på Falster slået samme. Den nye enhed kom til at hede FHE 324 Falster. Chefen fra LME Sydfalster Gertrud Christiansen fortsatte som chef ved FHE 324.  (Flyverhjemmeværnsenhed 324 Falster). Poul Ottesen var nu flyttet til Slemminge, han ønskede mindre arbejde ved enheden, ca. 1 ½ år efter lod han sig overfører til FHE 323 Østlolland.

1juli 1999 oplevede vi at LMD Nykøbing og LMD København blev sammenlagt til 1 distrikt, det kom til at hedde Flyverhjemmeværnsdistrikt 3 med hjemsted i Nykøbing. Efterfølgende blev antallet luftmeldeeskadrillerne halveret ved sammenlægninger.

I 2002 havde min EC Gertrud Christiansen og jeg den ære at vi fik tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.
I 2003 begyndte jeg at nedtrappe min landbrugsvirksomhed på grund af et svagt hjerte, efter en operation og en hvileperiode, fandt jeg tiden inde til at begynde på at samle nogle flere oplysninger om min gamle enhed Nordfalster. Jeg opsøgte hjemmeværnsarkivet i Stensved, jeg vidste, at de lå inde med oplysninger, som jeg havde brug for.

Hjemmeværnshistorisk arbejde ved Region VIII.
(Region VIII dækker området Sydsjælland og Lolland-Falster.)

Der lå meget udsorteret flyverhjemmeværnsmateriale på arkivet, som skulle sættes i system.

Jeg blev kraftigt opfordret til at gå ind i arkivets arbejdsgruppe. Dette måtte jeg overveje, jeg var interesseret, men fandt arbejdsbyrden for stor, jeg fik frie hænder til at skaffe arbejdskraft til at medvirke med opbygning af et flyverhjemmeværnsafsnit på arkivet.

Jeg havde tidligere ved historiske møder, mødt Carl Johan Christiansen fra eskadrille Stevns, jeg kontaktede ham, og forespurgte om han vil sammenarbejde med mig om denne opgave, det ville han gerne, Freda hans kone ville også gerne deltage. Vi gik i gang, og fik løst opgaven. Jeg havde et godt sammenarbejde med Carl Johan og Freda, ligeledes var sammenarbejdet med de andre på arkivet også godt. Arkivet er repræsenteret af samtlige værns farver, vi var nu 8-9 personer der samles til en arbejdsdag en gang om ugen på HJV Arkivet Region VIII.

Regionschef Oberst Sandall har foranlediget at der i 1989 blev dannet en forening til at varetage det hjemmeværnshistoriske arbejde. ”Historisk Forening Region VIII” blev stiftet til at varetage indsamling og opbevaring af arkivalier på arkivet på Stensved Kaserne. Den blev dannet som en selvejende forening. Med henblik på at de indsamlede arkivalier og opbevarehistorien i lokområdet. Det blev gjort for at sikre områdes hjemmeværnshistorie vil blive i Regionen. Hjemmeværnsmuseet i Frøslev startede samme år.

I efteråret 2007 havde jeg den store sorg at miste min gode arbejdskollega Carl Johan, han døde efter en arbejdsulykke på Stevnsfortet. Freda og Carl Johan brugte meget tid med det historieske arbejde på Stevnsfortet og på Stensved Kaserne. Freda ønskede ikke at fortsætte med at køre den lange tur til Sensved, hun fortsatte arbejdet på Stevnsfortet. Nu er jeg ene om at arkivere flyver-hjemmeværnets historie deroppe. Jeg synes det er et spændende interessant job, som også bør udføres i hjemmeværnet


Ole som historiker, på post inspektion i 2006 ved
LMP Alfa 4 Baunehøj ved Hjelm på Møn.

2004 Luftmeldekorpset blev nedlagt.
Omlægningerne i hjemmeværnet i år 2000 og tidens udvikling i Flyvevåbnet var ikke nok, der skulle ændres noget mere i hjemmeværnets struktur. Luftmeldekorpset og Tjenestestedskorset skulle nedlægges. De 6 luftmeldeenheder og centralenheden på Lolland-Falster sammenlægges i en Flyverhjemmeværnsenhed. Luftmeldekorpset var blevet nedlagt d.1ste april 2004, personellet var blevet overført til Flyverhjemmeværnet og skal have nye opgaver. Den nye enhed kom til at hede HVE 233 Lolland-Falster pr. 1ste januar 2005.

 Det skal understreges at alle eskadrillerne var enige om sammenlægningen. Med Luftmeldekorpset nedlæggelse er en æra slut, og en historie der skal gemmes, det er vor nye enhed også med på. I Arninge Hjemmeværnsgård på Vestlolland var ESK 322 begyndt at arkivere den lokale flyverhjemmeværnshistorie. 
Læs om historisk Arkiv HVE 233, Saxkjøbing Hjemmeværnsgård.
ESK 322 er en sammenlægning af Købelev og Nakskov, ESK Maribo og ESK Sakskøbing var
sammenlagt under navnet ESK 323 Østlolland. Sammenlægningerne på Falster ESK 324 er før nævnt, og nu til sidst også Central eskadrillen 302. På 5år er 7 eskadriller blevet til 1 eskadrille og 3 Flyvehjemmeværnsdistrikter til FHD Øst dækkende Danmark øst for Lillebælt.    Alt det har en ældre hjemmeværnsmand svært ved at forstå.

Flyverhjemmeværnsenhed HVE 233 Lolland-Falster. (Opstart 2005)
Luftmeldekorpsets kendte opgaver er nu slut. Andre varslingsopgaver er en mulighed såfremt der i Hjemmeværnskommandoen er vilje til at give os opgaverne. De kommende opgaver i flyver-hjemmeværnet vil være som hjælpetropper til overvågning og Patruljering ved militære flyv.

HVE 233 overtager lejemålet af hjemmeværnsgården på Sakskøbings gamle sukkerfabrik efter ESK 323, lejemålet i Maglebrænde blev opsagt. lejemålet af hjemmeværnsgården i Arninge fortsætter frem til 2015. Eskadrillen overtog lejemålet af den gamle luftmeldecentral i Nykøbing da Flyver-hjemmeværnsdistriktet flyttet til Jonstrup.
1. juni 2018 blev lejemålet i Nykøbing opsagt og fraflyttet (af sparehensyn). Der skal dog betales husleje frem til februar-marts 2019.

2006 – 2018.
HVE 233 har fået mange nye opgaver, blandt andet en flyvende gruppe med egen flyver, der er opbygget en ny OVC-celle for modtagelse af oplysninger fra overvågningsgrupper m.m. Den gamle LAVAK kan nu fungere som kommandocentral for beredskabet og politiet. Der er mange positive tiltag i eskadrillen, men langt fra ledelse til gulv, det skyldes nok den store strukturændring i hele hjemmeværnet.


Historisk Arkiv,  HJV 233, Saxkjøbing

Flyverhjemmeværnets et motors fly var kun en kort fornøjelse for enheden hernede, flyene var for små, de blev udskiftet til 2 to motors fly og så blev der oprettet en ny flyvende hjemmeværnseskadrille i Jylland. Sammenarbejdesaftalen med beredskabet gik også i vasken efter en kort årrække. Noget kom dog til at fungere i vor enhed, det er den historiegruppe som, blev oprettet ved HVE 233’s start.

Historisk gruppe (senior personel v. HVE 233):
(Gruppen er en del af et støtte sikrings element (SSE) i eskadrillen.)
Det historiske arbejde i enheden startede d. 12-01-2005 i ESK 322’s gl. HJV GD i Arninge.
Forinden var der blevet tilsagt et medlem fra hver nedlagt enhed til at deltage. Fra Vestlolland var der 4 deltager der havde startet arbejdet op i deres eskadrille nogle år før. Der var 10 deltager i mødet, de gav alle tilsagn om at deltage i arbejdet frem over, Gurli Olsen fra ESK 322 fortsatte som leder af gruppen og er den nye eskadrilles Historiker frem til 2009, hvor hun ønskede at fratræde, jeg blev udpeget til at overtage jobbet.  Historisk gruppe HVE 233

29-10-2014 blev Arninge HJV GD nedlagt, vi flytter over til eskadrillens nye og større lokaler på Sakskøbing Sukkerfabrik. Vi har nu fået god plads til vore indsamlede arkivalier. Gruppen har en arbejdsdag om måneden samt det løse, der findes reporter om arbejdet. Vi er stolte af alt det materiale og arkivalier vi ligger inde med.  Vort historiske arbejde omhandler beskrivelse af Luftmeldetjenesten, Luftmeldekorpset, i Luftmeldestrik Nykøbings område samt Flyver-hjemmeværnets skematiske virke i dag. Vi har oprettet en hjemmeside www.luftmeldekorpset.dk  den arbejdes der også med. Vi får skyld for at være lidt egenrådig. (Misundelse?)  

Det historiske arbejde på ”Hjemmeværnscenter Skovhuse”.
Stensved Kaserne nedlægges i august 2018 (skal sælges) Hjemmeværnsdistriktet flytter til Vordingborg Kaserne.
Jeg er Historiker i HVE 233LF, har beholdt arbejdet som historiker ved Historisk Forening VIII på den gamle radarstation Skovhuse i Stensved. Det er 6-7 år siden arkivet på Stensved Kaserne blev pakket ned for at flytte til Skovhuse. De lokaler vi skulle overtage var lovet klargjort, det var dog ikke tilfældet, det meste af det nedpakket har stået i kasser i 5år, noget er ikke op pakket endnu i det 2018.  Det ene lokale blev sat i stand af bygningstjenesten de andre måtte vi selv sætte i stand for sponsoreret penge. Nu er vi kommet over de værste problemer vi må se hvordan det gå fremover.

Vi er nu kommet godt i gang. På tiden er vi 5-6 personer der arbejder på arkivet for de 3 værn, jeg er den eneste som er tilbage fra 2004, min gamle kollegaer Bjarke Olsen som nu er i Marinehjem-meværnet blev arkivleder da vi flyttede til Skovhuse.

Kustode på Hjemmeværnsmuseet i Sønderjylland.
I 2012 var det første gang jeg deltog som kustode på Hjemmeværnsmuseet i Frøslev. Lolland-Falster har fra museets start i 1989 leveret kustoder. En kustode vagt er 2 personer, som får stillet en lille lejlighed til rådighed i en uge, deres opgave er at passe museet, kiosk, åbne og lukke samt stå til rådighed for besøgende. Der har i mange år været venteliste for at få en vagt dernede. I de sidste par år, er det ved at knibe med at få kustode deltager. Det er jo ældre mennesker der naturlig falder fra. Jeg kan anbefale at tage en uges opgaver dernede, der er 3 andre museer der har kustoder i Frøslevlejren. Dem har vi socialt samvær med ind imellem. 2018 er sjette år jeg skal være kustode.

2018 Eskadrille HVE 233 LF.
Eskadrille har nu fungeret i 13 år, det er i sig selv en stor præstation.  De krav som hjemmeværnet nu skal leve op til, har ikke mere noget med det nære samfund, som det oprigtig var meningen med hjemmeværnet, og nu skal de være hjemmeværnssoldater, det vil sige, at der nu bliver stillet helt andre krav til personel. Dette har selvfølgelig givet et meget stort frafald.
I 2017 tiltrådte chef nr. 6 i eskadrillens historie.

Eskadrillen har indtil juli dette år haft rådighed over den gamle luftmeldecentral i Nykøbing, den brugte vi historiker meget i vort arbejde men nu slutter Luftmeldekorpset historie her.

4 maj er der tradition for uddeling tegn i Flyverhjemmeværnet der blev jeg tildelt mit 50årstegn. Eskadrillen har i mange år holdt 4 maj angement i Arninge Kirke og efterfølgende tegn uddeling, det skete også i år.- Flyverhjemmeværnet havde samme dag også tegnuddeling i Kalundborg for personel der har udmærket sig i korpset, samt personel der har været med i 50 år og i 60 år. Der fik jeg mit 50 årstegn. Ved den begivenhed blev der sørget godt for os deltager og partner.  Der var ca. 25 deltager heraf 8 der fik tilkendegivelse her øst for Storebælt.


Ole Slente modtager sit 50 års tegn for 50 år i Hjemmeværnet.

Ændringerne i hjemmeværnet de sidste 10-15 år har ikke været godt for os frivillige.
Opgaver som vi ældre var gode til - er blevet fjernet, og hvad skal vi så! Bevogte fly og løse opgaver i Jylland! Det har vi ældre ikke lyst til. Har heller ikke skrevet kontrakt som hjemmeværnssoldater! Mange aktive er gået over reserven eller har forladt hjemmeværnet. Den gode gamle hjemmeværns-ånd er forsvundet. Der er opstået en kløft med den kulturforskel det nye Hjemmeværn har skabt. Mange yngre i hjemmeværnet kender ikke dets baggrunde.

Vi skal følge med tiden og der skal tænkes i økonomi det er rigtig nok.
I HVE 233 har vi været så heldig at den ældre del af medlemmer fra de gamle enheder, havde noget at samles om, det har skabt det nødvendige sammenhold som også er socialt, vi kommer hinanden ved. I den yngre del af enheden er der ikke noget socialt samvær, der er store udskiftninger i rækkerne. Når aktivitets timer skal gøres op, så er det os ældre der har holdt liv i eskadrillen.

Forsømmer man fastholdelses momentet og det sociale så forsvinder folk. Er det opgaven i dag?

Sådan har jeg oplevet Hjemmeværnet.
Ole Slente

 

Senest opdateret    15-11-2018