|
Ole Korsvig Historie, Nattpostflyv, Luftfyrtårn
Postflyv i Danmark og Luftfyret i Rødbyhavn - af EC Ole Korsvig
"Da jeg var med til at nedtage luftfyret i Rødbyhavn og er
medlem af Flyvehjemmeværnets Luftmeldekorps, som har anvendt tårnet som
observationspost, vil jeg gerne skrive lidt om, hvad det blev brugt til, og
lidt om flynavigation dengang."
Natpostflyvning
begyndte i USA
I gamle dage, hvilket i denne forbindelse vil
sige 1920erne, var der - i det mindste i Europa - stort set kun
regelmæssig lufttrafik om dagen. Ja, mange steder, f.eks. i de nordiske
lande, endda kun i sommerhalvåret.
I USA var man derimod
allerede i 1924 begyndt på regelmæssig lufttrafik om natten, dog kun med
post, tværs over det amerikanske kontinent, fra New York til San
Francisco. Den planmæssige flyvetid var 29 timer 15 minutter i østlig
retning og 34 timer 20 minutter i vestlig, og der blev skiftet piloter
seks gange undervejs.
Set med moderne øjne var det lang tid, men i
forhold til jernbaneforbindelsen indebar det dog en besparelse på mellem
to og tre døgn. Natpostflyvningen voksede støt, og allerede i 1929 blev
der transporteret 4 millioner kg luftpost.
Instrumentflyvning
(blindflyvning) i moderne forstand var ikke mulig på denne tid. Der var
nærmest tale om en slags nat-VFR, for at bruge et moderne udtryk, hvor
man fløj med jordsigt, og for at lette navigationen om natten blev der
opsat et stort antal luftfyr:
På de egentlige lufthavne
havde man et kraftigt fyr, der på en klar nat kunne ses omkring 160 km
væk, og på nødlandingspladserne havde man lidt mindre kraftige fyr med
henved 100 km rækkevidde.
Men ikke nok med det. Langs luftruterne
var der med 5 km mellemrum små acetylengasfyr, der blinkede hvert sekund,
dag og nat. Senere gik man dog over til lidt større afstand mellem
fyrene, 15 til 25 km. I begyndelsen af 1930 var der ca. 15000 km belyst
luftrute med ca. 1400 luftfyr og ca. 250 belyste flyvepladser. |
Billeder og billedtekster tilføjet af
Bo Justusson
Billede 1. Tidlige fly til luftpost i USA var
Airco DH-4, gamle bombefly fra 1.VK Postsække var på forsædet, og
piloten sad i baksitsen.
Billede 2. Flyruter for luftpost i USA
1927.
Dem med dobbelte linier havde belysning.
|
Natpostflyvning i Nordeuropa
Men også i Europa indså man efterhånden, at det var nødvendigt at
flyve om natten, hvis man ville have regelmæssige postflyvninger. Kun
derved kunne man den gang regne med at få luft-trafikken i økonomisk
balance. Foregangslandet var Tyskland, hvor man allerede i 1931 havde
1500 km belyst luftrute.
Herhjemme begyndte man på
natpostflyvninger i sommeren 1930, da Det Danske Luftfartselskab
(DDL) i samarbejde med svenske AB Aerotransport (ABA) og
Deutsche Lufthansa åbnede en rute fra Malmø over København til
Hannover til Amsterdam. Ruten blev i 1930 kun befløjet forholdsvis kort
tid, vel nærmest som et forsøg, idet der ikke var opstillet særlige
luftfyr. Man måtte gøre brug af de almindelige fyr for
søfarten.
Året efter (1931) blev der imidlertid opsat luftfyr på
ruten København-Hannover. På det danske afsnit (Kastrup-Rødbyhavn, en
strækning på 135 km) ville man gerne have otte fyr samt et hjælpefyr i
Karlstrup, så man ikke behøvede begive sig ud på de 23 km over Køge Bugt
(man fløj med enmotorers fly, og motorernes driftssikkerhed var ikke som i
dag). I første omgang måtte man dog nøjes med fem fyr, nemlig Karlstrup,
Bunderød, Sjolte, Vigsnæs og Rødbyhavn.
Fyrene blev leveret af
firmaet Julius Pintsch i Berlin. Det var et elektrisk drejelinsefyr
med to linsesystemer, mellem hvilke der var en rørglødelampe på 1500
watt. Den brugte den specielle spænding 55 volt. Egentlig var der to
lamper, men den anden var en reserve, der automatisk trådte i funktion,
hvis hovedlampen brændte over. Fyrtårnene var 20 m høje
gitterkonstruktioner, leveret af Vølund.
Fyrene tændtes og
slukkedes automatisk på forudindstillede tider, idet de var forsynet med
et urværk med en gangtid på 24 døgn mellem hver optrækning. Som
skibsfartens fyr blinkede også luftfyrene, nemlig lys i 0,15 sekunder og
derefter pause i 3,85 sekunder.
Lyset var hvidt undtagen for
Rødbyhavns vedkommende, der gav hvidt lys fra 353° over nord til 83° og
derefter rødt lys. Lyset udsendtes i et snævert felt, der dannede en
vinkel opad fra horisonten på ca. 40°.
Luftfyrkæden blev taget i
brug i slutningen af juli 1931 og var det år tændt fra kl. 00.30 til kl.
04.00 - men kun i de par måneder, der var tilbage af lufttrafiksæsonen.
Natpostflyvning om vinteren var det endnu for tidligt at tænke
på.
Et par år senere blev der opsat endnu tre luftfyr, nemlig
Amager Syd ved Kongelunden, Jernen og Stuby. De indgik i regelmæssig
drift pr. 1. august 1933. Det år var brændtiden fra kl. ca. 22 til
solopgang - men kun til 30. september. Så gik luftfarten i
vinterti.
|
Billede 3. Kort der viser
flyvfyrleden i Danmark. Google Maps, BoJu.
1= Amager
Syd, 2=Karlstrup, 3=Jernen, 4=
Bonderød (N Fakse), 5= Sjolte (N Præstø), 6=
Stuby (V Vordingborg), 7= Vigsnæs, 8=
Rødby Havn, P= Puttgarden.
Billede 4. Elektrisk drejelinsefyr fra firmaet
Julius Pintsch.
Bevaret i VL terminal i Kastrup. Billede Poul
Broholm.
Billede 5. Fyrtårn i Danmark, 20 m høj, blev leveret af
firmaet Vølund.
|
Slukket 1939 - 1945
Den 5.
september 1939 blev alle luftfyr slukket, men nu var det ikke, fordi
sommersæsonen var forbi for luftfarten. Det var udbruddet af anden
verdenskrig, der var årsagen, og der skulle gå seks år, før fyrene blev
tændt igen.
Den 13. september 1945 meddelte Efterretninger for
Luftfarende (datidens NOTAM), at luftfyrene nr. 1 Amager Syd, nr. 2
Karlstrup og nr. 3 Jernen normalt ville være tændt daglig fra kl. 21.00
til 02.00, men fra 15. november samme år var det kun nr. 1 der var tændt,
nu allerede fra kl. 16.00 til 02.00. Årsagen til at dette fyr blev holdt
i gang var, at det også tjente som markeringsfyr for Kastrup
Lufthavn.
I juli 1946 var fyrkæden så småt i gang igen. Amager Syd,
Jernen, Bunderød, Sjolte og Stuby var i drift fra solnedgang til
solopgang, og senere på året kom også Vigsnæs og Rødbyhavn med. Karlstrup
figurerer derimod ikke mere i fyroversigterne - nu behøvede man åbenbart
ikke længere den sikre vej over land, men kunne flyve direkte mod
Kastrup.
Radiofyrer ersatte optiske fyrer
Men fyrkæden
havde ikke mange år igen. Den tekniske udvikling, bl.a. radiokompasset,
havde gjort de optiske luftfyr overflødige, og pr. 1. april 1949 blev de
danske luftfyr taget ud af drift. Bunderød var dog allerede lukket pr.
28. december 1948.
Amager Syd, der som nævnt tjente som
identifikationsfyr for Kastrup, blev dog bevaret, men flyttet til
landsbyen Ullerup, noget tættere på lufthavnen. Det siges, at det
skyldtes militært pres, idet der var nogle der var utilfredse med, at det
i sin oprindelige position også viste, hvor Kongelundsfortet var
beliggende. I september 1950 var fyret i drift på sin nye plads, hvorfra
det kunne fortsætte med at udsende et blink på 0,15 sekunder og derefter
holde pause i 3,85 sekunder de næste 24 år.
De senere år var det
dog vist mest lystsejlere og fiskere, der havde gavn af det. Luftfarten
havde i hvert fald ikke megen brug for det længere, og i slutningen af
1974 blev det slukket for bestandig. Og et års tid senere, helt nøjagtigt
den 18. december 1975 om formiddagen, blev luftfyret i bogstaveligste
forstand nedlagt - ved hjælp af et par traktorer fra Københavns
Lufthavnsvæsens marktjeneste. Forinden havde man dog demonteret selve
lampehuset og forsigtigt firet det ned. Det står nu i VL-terminalet pa
Kastrup , så det kan være med til at
fortælle historien om et af de første luftfartnavigatoriske
hjælpemidler.
|
Billede 6. Lastning af postsække for
turen Stockholm - Malmö - København - Europa. Flyet er et Junkers W-33.
Bemærk den åbne kabinen. Pladen lyder: "Night Air Mail Stockholm
Amsterdam London Paris" (Klik for ett større billede)
Billede 7. En Junkers Ju-52 på Bulltofta
1934. Større fly havde en radio-pejle-anlæg om bord, der gav retning
til radio beacons. Du kan se den runde antenne over cockpittet. Det blev
vendt til maksimum, hhv. minimum signalstyrke imod radiofyret.
Bild 8. Retningen blev vist med
kursmarkør (a.) eller radio kompas (b.)
Billede 9. Ullerup fyrtårn trukket ned af en traktor, 1975
(dårlig kopi)
|
Vejrtjeneste
Der skal også her
siges et par ord om den vejrtjeneste, man havde til rådighed på den tid
(1925 til ca. 1950). Nogen kan måske huske, at der på diget ved
Rødbyhavn, omtrent hvor nu færgeleje 0 ligger, lå et lille træhus, hvor
der foran var opsat en lille vejrstation. Det var havnefogedens
hus.
Efterhånden som flyvemaskinerne forbedredes, og ruteflyvningen
strakte sig over et længere tidsrum i sæsonen, indførte de forskellige
luftfartsselskaber deres egen vejrtjeneste, der bestod i
telefonopringninger med forespørgsel om vejret til de forskellige steder
beliggende i nærheden af luftruterne.
Således forhørte man sig for
Hamborg-rutens vedkommende om vejret i Køge, Fakse Ladeplads, Stavnstrup,
Vordingborg og Rødbyhavn, og fik oplysning om vejrforholdene på den tyske
del af ruten ved telefonopringning til lufthavnen i Hamborg. Før afgang
fra Kløvermarken ringede den vagthavende assistent, eller
luftfartsselskabets altmuligmand, tykke Hansen, til havnefoged Nielsen i
Rødbyhavn og spurgte ham, hvordan vejret var på de kanter. Han stak
hovedet ud af sit lille skur på diget ved havnen og meddelte beredvilligt
sine iagttagelser.
Der knyttedes i årenes løb mange varme venskaber
mellem den trofaste havnefoged og de mange danske og udenlandske piloter,
han efterhån-den oplevede at se passere hen over sin lille vejrstation på
vej ud over eller ind fra Fehmernbælt.
|
Billede 10. Flyvning om natten var
meget farligt i dårligt vejr. En ulykke i tåge fandt sted i 1932 øst
for Amsterdam, den svenske pilot K.G.Liljeberg og navigatør Nils Otter
Farm døde.
Billede og tekst frar "Luftpostens Historia i Norden" av
Lüning (1976). (Klik for et større billede)
|
Luftfyrtårnet
i Rødbyhavn
Luftfyret i Rødbyhavn fik en lidt anderledes status
end de andre fyr, idet der allerede i 1948 blev opsat et radiopejlefyr i
et lille træhus imellem benene på tårnet. Selve lampehuset er formodentlig
nedtaget i ca. 1949-50, skæbne ukendt.
Tårnet i Rødbyhavn blev
endvidere anvendt som luftmeldepost af Luftmeldekorpset, da dette
korps blev oprettet som en del af Hjemmeværnet i 1950. Der var ca. 400
luftmeldeposter fordelt i hele landet, hvorfra man kunne observere og
melde om overflyvning af militære fly, som en vigtig del af Danmarks
militære overvågning af luftrummet.
Der blev i tårnet anbragt en
platform ca. 2/3 oppe, hvorfra luftmeldefolkene kunne stå sikkert og
observere. Men i 1965 blev det forbudt at kravle op i tårnet, da dets
tilstand var dårlig, og Luftfartsdirektoratet, som stadigvæk ejede
tårnet, var ikke interesseret i at istandsætte det, så luftmeldefolkene
måtte melde fra jorden, og i 1974 flyttede posten til kommunens
pumpestation på diget øst for havnemolen, hvor den stadig er i
dag.
1975 - siste tårnen nedtages
I vinteren 1975,
omtrent samtidig med nedtagningen af luftfyret i Ullerup, fik
luftfartsdirektoratet i Codanhus et brev fra havnemyndighederne i
Rødbyhavn, hvori man henstillede, at tårnet blev istandsat eller nedtaget.
Da vi i Luftmeldekorpset fik nys om, at vores gamle tårn skulle nedtages,
tilbød vi at fjerne det omkostningsfrit, mod at vi fik jernet.
Luftfartsdirektoratet var glade til, og vi tog det ned ved at overskære
tre af benene, hvorefter vi trak det ned med en traktor. Derefter blev
det skåret i småstykker og solgt som gammelt jern. Det var det sidste af
luftfyrene, der blev nedtaget.
Rester
På vej til
stranden, foran diget i svinget, kan man stadigvæk se aftryk i jorden,
hvor de fire betonfundamenter til tårnet har stået.
Som en lille
kuriositet kan jeg fortælle, at min morfar, Marius Larsen, var med til at
bygge tårnet i 1932, og jeg var selv med til at nedrive det i
1976.
/Ole Korsvig, Rødby
Kilder: Flyvehistorisk
Tidsskrift
Flyvehåndbogen 1939
Bogen "Det lå i luften"
Egne
notater
Artiklen blev oprindeligt udgivet i Årbog 2003 fra
Rødby / Holeby Lokalhistoriske Arkiv
Adresse: Kirkeallé 1, 4970
Rødby
e-mail: rodbylokalarkiv@pc.dk |
 |
Billede 10. Fyrtårne i Rødby Havn,
efter fjernelse af forlygten.
Du kan se platformet for
Hjemmeværnets luftovervågning (2/3 op); og på jorden er
synligt et træskur for anlægget.
Foto fra Rødby/Holeby
Lokalhistoriske Arkiv.
Mere om radiofyret
af:
Erling Andersen, Dragør:
"Radiofyret
(RY) i Rødbyhavn var placeret ved luftfyret og idriftsat
28.april 1947. Nedlagt 29. juli 1965.
- En VOR
station oprettet 6. juli 1961 ved Gedser på
54 37 05. N, 11 56 01 E."
| Billede 11. De fire gamle
betonfundamenter til tårn i Rødby havn kan også ses i luftfotos
(eniro.dk). De er lige nord-vest for havnen.
|
Bo Justusson, Stockholm
Kontakt: justusXownit.nu - erstatte X med @.
Opdateret: 2012-04-04 (med billedtekster på dansk)
|
