Retur
oversigt Historiske indlæg (Min historie og oplevelser med Luftmeldekorpset og
Flyverhjemmeværnet.)
Tilhørsforhold eskadrille Nordfalster
1968-2000, ESK 324 Falster 2000-2004 herefter ESK 233
Lolland-Falster.
Er også tilknyttet Hjemmeværnshistorisk arbejde på Sydsjælland og
Lolland-Falster.
Jeg er født i 1941, er
enebarn af en landmandsfamilie i Horbelev sogn på Falster.
Min barndom på gården
i Meelse var forholdsvis tryk, bar dog mærke af min fars sygdom og død i
1949. Min mor drev gården vider i 8 år, hvorefter den blev bort
forpagtet i en årrække. I 1966 blev jeg gift og overtog gården, vi har
drevet gården frem til 2010, herefter er jorden bortforpagtet.
Gården i Meelse på Østfalster |
Min skolegang var 7
år i folkeskolen, 5 måneder på Stevns Ungdomsskole og 3 måneder på
Rønshoved Højskole. Den landbrugsfaglige uddannelse har jeg fået på
gårde på Lolland-Falster og Sjælland samt Næsgård Agerbrugsskole (11
måneder). Har også været på Kibbutz i Israel.
Min soldatertid var
på 16 måneder, jeg lå ved det Sjællandske Trænregiment, lå som rekrut i
Sofielundlejren ved Holbæk, og derefter Svanemøllens Kaserne i
København. Med udgangspunkt fra denne kaserne havde jeg mange
oplevelser. Jeg lå i dækningsstyrken i 2-3 måneder, i den periode var
jeg med på efterårs manøvre på Sydsjælland og Møn, jeg gjorde tjeneste
ved Feltambulancen. Med den var jeg også en tur i Tyskland, vi var nede
og præsentere vore køretøjer ved garnisonen i Mynster. Den øvrige tid lå
jeg ved Motorvogns kompagniet, min opgave var at transportere ansatte i
forsvaret til og fra de forskellige kaserner på hele Sjælland, og få
gange også Jylland. I et halvt år var jeg tilknyttet Forsvarsstaben på
Kastellet som chauffør.
Optagelse i Hjemmeværnet.
I 1968 blev jeg medlem af
Hjemmeværnet. Luftmeldekorpset i området var meget aktiv med at
værge nye medlemmer, jeg har senere konstateret at der i den
periode, på nogle få år, blev værget 20-30 nye medlemmer.
|
Æren for dette,
skyldes en meget aktiv hjemmeværnsmand, en forhenværende modstandsmand
”Kristian Nielsen,” han var forpagter på gården ”Herslebslund” ved
skoven øst for Skjoltrup. Gården tilhører Det Classenske Fideikommis. Gamle Kristian
som vi senere kaldte ham, var alle tiders mand, både privat og som
hjemmeværnsmand.
Jeg var bland dem der
blev værget af Kristian og seksionsføre Holst Petersen, de kom på
aftenbesøg hos mig og min kone. Kort tid efter var jeg sammen med mange
andre til introduktionsmøde på Luftmeldedistriktet. Det havde dengang
mødelokale på politigården i Nykøbing, de havde kontor på Gåbensevej,
jeg husker ikke besøget der, men centralbunkeren kan jeg huske vi
besøgte. Distriktet var vært ved et måltid mad med videre på cafe Thall
Jensen ved Nykøbing Torv. Det var distriktsleder Josefsen, der på
humoristisk vis ledede introduktionsdagen, husker jeg rigtigt, var
Hjemmeværnskonsulent Skovmand også medvirkende. Jeg skrev under på
kontrakten fordi jeg gerne vil medvirke til at forsvarer lokalområdet
Østfalster. Mit tilhørsområde blev luftmeldeposten ved Hesnæs Havn
(Bravo 4).
Grunduddannelse fik
vi lokalt, LMP B 4 havde mødelokale i frokoststuen på Hesnæs Savværk.
Eskadrille Nordfalster havde lejet kælderlokaler på gården ”Boderup” ved
Ønslev kirke. Her var vi sammen med vore kollegaer fra de andre Bravo
luftmeldeposter. Skydeuddannelsen fik vi på ”Ankersholm” ved Rødby, i
dette kystområde er der nu sommerhuse.
De første 10-12 år var
jeg ikke særlig aktiv i hjemmeværnet. På hjemmefronten var min kone og
jeg godt i gang med at opbygge landbrugsbedriften, i den periode fik vi
også vort eneste barn (en søn). Jeg husker dog en del forskellige
øvelser jeg deltog i, både overflyvningsøvelser og forskellige
postøvelser samt undervisningsaftener. Undervisningen foregik i disse år
lokalt i eskadrillen, i frokoststuen på Hesnæs Savværk, Boderupgård samt
skolerne i Horbelev og Eskilstrup
Eskadrille Nordfalster.
Eskadrille Nordfalster dækker
området nord for Sdr. Alslev og Tingsted, i dette område ligger 4
luftmeldeposter: ”Bravo”1. Stubbekøbing, B2. Eskilstrup, B3. Nr. Alslev
og B4. Hesnæs.
Peter Møller var
eskadrillens første chef fra1962 -1970, han var menigt medlem ved B2
frem til omkring år 2000. Richard Winckler var den næste chef for
enheden frem til hans død i 1983. Han var ankermand for at eskadrillen
fik sin egen ”Luftmeldegård”.
I 1980 indgik
eskadrillen i en lejekontrakt med ejeren af Torkilstrup gamle skole
overlæge Rebe. Eskadrillens frivillige satte lokalerne i stand, og
”Torkilstrup Luftmeldegård” blev vort hjemsted i 6 år. De år var nok
eskadrillens storhedsperiode med ca. 70 personer, det blev dog også en
tid med brydninger.
Præsten i Vålse Børge
Samuelsen blev eskadrillechef efter Winckler. Et års tid efter rejste
han og familien tilbage til København, hvor de kom fra. Børge Samuelsen
var stadig medlem af LMK i København for få år siden (2000 – 2005).
|
Luftmeldeposten på
Hesnæs Havn ( Bravo 4 ) |
Bjarke Olsen der var
sektionsfører på B4 blev ny EC i 1985 han holdt kun i 2år.
Der var opstået splittelse mellemsektionernes medlemmer om
Luftmeldegårdens drift med videre. Ejeren af bygningerne ville også
gerne opsige lejemålet, da de ville flytte fra området. Bjarke valgte at
opsige sit job som EC, han mente det var bedst for alle, at han søgte
væk fra eskadrillen. Bjarke har i alle årene derefter været meget aktiv
inden for Hjemmeværnet frem til skrivende stund.
I de næste to
følgende år blev vi ledet fra Luftmeldedistriktet.
I 1987 flyttede
eskadrillen til en nedlagt skole i Falkerslev (nu Ældre centeret i
Stubbekøbing Kommune.) Ideen med Torkilstrup Luftmeldegård var god, så
længe vi havde Rich. Winckler, han havde den nødvendig autoritet til at
styrer foretagendet. Vi andre må erkende, at det gik helt i vasken efter
hans død, fordi personellet havde forskellige mål med projektet.
Jeg blev befalingsmand
(Postleder.)
Personeltilgangen først i 80
krævede, at en del personer skulle videreuddannes til befalingshavende,
jeg blev også opfodret til at deltage i de uddannelser.
Luftmeldedistriktet lavede lokale kurser, som vi kunne deltage i,
eskadrillen havde 6-7 mand med på det gruppeførerkursus der blev afholdt
på Flyvestation Avnø, vor jeg deltog. I sommeren 1982 blev vi udnævn som
gruppefører, min sektionsfører Bjarke Olsen ville have mig som fg. NK
ved sektionen Bravo 4. Året efter måtte jeg så på HSF-kursus i
Nymindegab, det var et rigtig godt kursus, jeg kom hjem og fortsatte som
HSF (halvsektionsfører og NK) ved sektionen. I 1983 ville Major Josefsen
have mig til Stubbekøbing som sektionsfører (SF) på B1. Jeg gik kun
tøvende med til det, jeg var godt tilfreds med mit job hos Bjarke ved
B4. Vi blev enige om at mit virke i Stubbekøbing, kun skulle være en
kort periode. Det vidste sig senere, at den korte periode, var nogle få
år i Hesnæs, og mange år i Stubbekøbing, jeg var SF ved denne post frem
til Luftmeldekorpset blev nedlagt i 2004.
Eskadrillechef: Nej tak.
I 1987 bad Josefsen mig om at
overtage ledelsen eskadrillen, jeg takkede nej, jeg mente ikke jeg havde
evner på dette område, og der var jo også opstået en intern splittelse i
eskadrillen. Samme år havde jeg fornøjelsen at komme med på Major
Josefsens afskeds tur som distriktschef, personel på distrikt og
eskadriller fløj til Karup i et Hercules fly. Samme år havde Josefsen
haft 25års jubilæum som distriktschef.
MJ Jørn Terkelsen
blev chef 1.oktober 1987, han var DC frem til foråret 1995. Derefter
blev MJ Hans Østergård Pedersen chef for Luftmeldedistrikt Nykøbing, i
hans chefperiode skete der mange gode ting som jeg ikke vil komme ind på
her. Han var en rigtig god chef.
Eskadrille
Nordfalster blev i 1987-88 ledet af skoleinspektør Benny Lambæk
Nykøbing, han var også kaptajn til rådighed for distriktet (LMD).
Helle Postholm Larsen
tiltrådte 1.april 89, hun var EC i fire år. Helle kom fra
hovedstadsområdet, har også været beskæftiget i Kvindelig Flyverkorps.
Hun var i perioden viceskoleinspektør i Sakskøbing og boede i Sdr.
Alslev her på Falster.
Jens Clemmensen fra
LME Maribo var EC i 2år, han var en ung gut som havde været udsendt,
under den første Irakkrise, han var meget dynastisk og en god
underviser. Han følte dog at, opbakningen for hans ideer ikke var
tilfredsstillende, han kørte træt, og forlod eskadrillen. I Jens
Clemmensens EC-periode flyttede eskadrillen fra Falkerslev til det
nedlagte kornlager i Maglebrænde, hvor der blev indrettet lokaler til
eskadrillen.
I 1996 stod ESK
Nordfalster igen uden EC. Distriktschefen opfordrede igen mig til at
overtage jobbet. Jeg har aldrig haft lyst til at være EC og takkede
derfor nej igen, jeg fortalte DC Hans Østergård, at Jens Clemmensen og
undertegnede, havde drøftet emnet chefstilling. Vi var blevet enige om
at foreslå Poul Ottesen, vi havde også drøftet spørgsmålet med Poul, han
tilkendegav at han havde lyst til at prøve og var indstillet på, at tage
de nødvendige kurser. Østergård tog herefter en samtale med Poul
Ottesen, han blev udnævnt til fungerende EC.
Poul blev optaget i
eskadrillen i 1983, jeg har haft fornøjelsen at havde ham som NK i min
sektion og senere som SF-kollega.
1999 – 2004
Eskadrille FHE 324 Falster.
I998-99
begynde der et sammenarbejde med LME Sydfalster, dette
sammenarbejde resulterede med at Maglebrænde
Flyverhjemmeværnsgård blev samlingssted for begge enheder. LME
Nordfalster havde lejet sig ind i lokalerne i 1995
(forhenværende DLG-bygning).
Ole med det modtagne
fortjensttegn. |
I sommeren
2000 blev de 2 eskadriller på Falster slået samme. Den nye enhed
kom til at hede FHE 324 Falster. Chefen fra LME Sydfalster
Gertrud Christiansen fortsatte som chef ved FHE 324.
(Flyverhjemmeværnsenhed 324 Falster). Poul Ottesen var nu
flyttet til Slemminge, han ønskede mindre arbejde ved enheden,
ca. 1 ½ år efter lod han sig overfører til FHE 323 Østlolland.
1juli 1999
oplevede vi at LMD Nykøbing og LMD København blev sammenlagt til
1 distrikt, det kom til at hedde Flyverhjemmeværnsdistrikt 3
med hjemsted i Nykøbing. Efterfølgende blev antallet
luftmeldeeskadrillerne halveret ved sammenlægninger.
I 2002 havde
min EC Gertrud Christiansen og jeg den ære at vi fik tildelt
Hjemmeværnets Fortjensttegn.
I 2003
begyndte jeg at nedtrappe min landbrugsvirksomhed på grund af et
svagt hjerte, efter en operation og en hvileperiode, fandt jeg
tiden inde til at begynde på at samle nogle flere oplysninger om
min gamle enhed Nordfalster. Jeg opsøgte hjemmeværnsarkivet i
Stensved, jeg vidste, at de lå inde med oplysninger, som jeg
havde brug for.
|
Hjemmeværnshistorisk
arbejde ved Region VIII.
(Region VIII dækker området
Sydsjælland og Lolland-Falster.)
Der lå meget
udsorteret flyverhjemmeværnsmateriale på arkivet, som skulle sættes i
system.
Jeg blev kraftigt
opfordret til at gå ind i arkivets arbejdsgruppe. Dette måtte jeg
overveje, jeg var interesseret, men fandt arbejdsbyrden for stor, jeg
fik frie hænder til at skaffe arbejdskraft til at medvirke med opbygning
af et flyverhjemmeværnsafsnit på arkivet.
Jeg havde tidligere ved historiske møder,
mødt Carl Johan Christiansen fra eskadrille Stevns, jeg kontaktede ham,
og forespurgte om han vil sammenarbejde med mig om denne opgave, det
ville han gerne, Freda hans kone ville også gerne deltage. Vi gik i
gang, og fik løst opgaven. Jeg havde et godt sammenarbejde med Carl
Johan og Freda, ligeledes var sammenarbejdet med de andre på arkivet
også godt. Arkivet er repræsenteret af samtlige værns farver, vi var nu
8-9 personer der samles til en arbejdsdag en gang om ugen på HJV
Arkivet Region VIII.
Regionschef Oberst Sandall har
foranlediget at der i 1989 blev dannet en forening til at varetage det
hjemmeværnshistoriske arbejde. ”Historisk Forening Region VIII”
blev stiftet til at varetage indsamling og opbevaring af arkivalier på
arkivet på Stensved Kaserne. Den blev dannet som en selvejende forening.
Med henblik på at de indsamlede arkivalier og opbevarehistorien i
lokområdet. Det blev gjort for at sikre områdes hjemmeværnshistorie vil
blive i Regionen. Hjemmeværnsmuseet i Frøslev startede samme år.
I efteråret 2007
havde jeg den store sorg at miste min gode arbejdskollega Carl Johan,
han døde efter en arbejdsulykke på Stevnsfortet. Freda og Carl Johan
brugte meget tid med det historieske arbejde på Stevnsfortet og på
Stensved Kaserne.
Freda ønskede ikke at fortsætte med at køre den lange
tur til Sensved, hun fortsatte arbejdet på Stevnsfortet.
|
Ole som
historiker, på post inspektion i 2006 ved
LMP Alfa 4 Baunehøj ved Hjelm på Møn.
|
Nu er jeg ene om at arkivere
flyverhjemmeværnets historie deroppe. Jeg synes det er et spændende
interessant job, som også bør udføres i hjemmeværnet |
2004 Luftmeldekorpset blev
nedlagt.
Omlægningerne i hjemmeværnet i
år 2000 og tidens udvikling i Flyvevåbnet var ikke nok, der skulle
ændres noget mere i hjemmeværnets struktur. Luftmeldekorpset og
Tjenestestedskorset skulle nedlægges. De 6 luftmeldeenheder og
centralenheden på Lolland-Falster sammenlægges i en
Flyverhjemmeværnsenhed. Luftmeldekorpset var blevet nedlagt d.1ste april
2004, personellet var blevet overført til Flyverhjemmeværnet og skal
have nye opgaver. Den nye enhed kom til at hede HVE 233
Lolland-Falster pr. 1ste januar 2005.
Det skal understreges at alle
eskadrillerne var enige om sammenlægningen. Med Luftmeldekorpset
nedlæggelse er en æra slut, og en historie der skal gemmes, det er vor
nye enhed også med på. I Arninge Hjemmeværnsgård på Vestlolland var ESK
322 begyndt at arkivere den lokale flyverhjemmeværnshistorie.
Læs om historisk Arkiv HVE
233, Saxkjøbing Hjemmeværnsgård.
ESK 322 er en sammenlægning af Købelev og Nakskov, ESK Maribo og ESK
Sakskøbing var
sammenlagt under navnet ESK 323 Østlolland. Sammenlægningerne på Falster
ESK 324 er før nævnt, og nu til sidst også Central eskadrillen 302. På
5år er 7 eskadriller blevet til 1 eskadrille og 3
Flyvehjemmeværnsdistrikter til FHD Øst dækkende Danmark
øst for Lillebælt. Alt det har en ældre
hjemmeværnsmand svært ved at forstå.
Flyverhjemmeværnsenhed HVE 233 Lolland-Falster.
(Opstart 2005)
Luftmeldekorpsets
kendte opgaver er nu slut. Andre varslingsopgaver er en mulighed såfremt
der i Hjemmeværnskommandoen
er vilje til at give os opgaverne. De kommende opgaver i
flyver-hjemmeværnet vil være som hjælpetropper til overvågning og
Patruljering ved militære flyv.
HVE 233 overtager
lejemålet af hjemmeværnsgården på Sakskøbings gamle sukkerfabrik efter
ESK 323, lejemålet i Maglebrænde blev opsagt. lejemålet af
hjemmeværnsgården i Arninge fortsætter frem til 2015. Eskadrillen
overtog lejemålet af den gamle luftmeldecentral i Nykøbing da
Flyver-hjemmeværnsdistriktet flyttet til Jonstrup.
1. juni 2018 blev
lejemålet i Nykøbing opsagt og fraflyttet (af sparehensyn). Der skal dog
betales husleje frem til februar-marts 2019.
2006 – 2018.
HVE 233 har fået
mange nye opgaver, blandt andet en flyvende gruppe med egen flyver, der
er opbygget en ny OVC-celle for modtagelse af oplysninger fra
overvågningsgrupper m.m. Den gamle LAVAK kan nu fungere som
kommandocentral for beredskabet og politiet. Der er mange positive
tiltag i eskadrillen, men langt fra ledelse til gulv, det skyldes nok
den store strukturændring i hele hjemmeværnet.
Historisk Arkiv,
HJV 233, Saxkjøbing |
Flyverhjemmeværnets
et motors fly var kun en kort fornøjelse for enheden hernede, flyene var
for små, de blev udskiftet til 2 to motors fly og så blev der oprettet
en ny flyvende hjemmeværnseskadrille i Jylland.
Sammenarbejdesaftalen med beredskabet gik også i vasken efter en kort
årrække. Noget kom dog til at fungere i vor enhed, det er den
historiegruppe som, blev oprettet ved HVE 233’s start.
Historisk gruppe (senior personel v. HVE
233):
(Gruppen er en del af et støtte sikrings element (SSE) i eskadrillen.)
Det historiske arbejde i enheden startede d. 12-01-2005 i ESK 322’s gl.
HJV GD i Arninge.
Forinden var der blevet tilsagt et medlem fra hver nedlagt enhed til at
deltage. Fra Vestlolland var der 4 deltager der havde startet arbejdet
op i deres eskadrille nogle år før. Der var 10 deltager i mødet, de gav
alle tilsagn om at deltage i arbejdet frem over, Gurli Olsen fra ESK 322
fortsatte som leder af gruppen og er den nye eskadrilles Historiker frem
til 2009, hvor hun ønskede at fratræde, jeg blev udpeget til at overtage
jobbet.
Historisk gruppe HVE 233
29-10-2014 blev Arninge HJV GD nedlagt, vi flytter over til eskadrillens
nye og større lokaler på Sakskøbing Sukkerfabrik. Vi har nu fået god
plads til vore indsamlede arkivalier. Gruppen har en arbejdsdag om
måneden samt det løse, der findes reporter om arbejdet. Vi er stolte af
alt det materiale og arkivalier vi ligger inde med. Vort historiske
arbejde omhandler beskrivelse af Luftmeldetjenesten, Luftmeldekorpset, i
Luftmeldestrik Nykøbings område samt Flyver-hjemmeværnets skematiske
virke i dag. Vi har oprettet en hjemmeside
www.luftmeldekorpset.dk den arbejdes der også med. Vi får skyld for
at være lidt egenrådig. (Misundelse?)
|
Det historiske arbejde på
”Hjemmeværnscenter Skovhuse”.
Stensved Kaserne nedlægges i
august 2018 (skal sælges) Hjemmeværnsdistriktet flytter til Vordingborg
Kaserne.
Jeg er Historiker i HVE 233LF, har beholdt arbejdet som historiker
ved Historisk Forening VIII på den gamle radarstation Skovhuse i
Stensved. Det er 6-7 år siden arkivet på Stensved Kaserne blev pakket
ned for at flytte til Skovhuse. De lokaler vi skulle overtage var lovet
klargjort, det var dog ikke tilfældet, det meste af det nedpakket har
stået i kasser i 5år, noget er ikke op pakket endnu i det 2018. Det ene
lokale blev sat i stand af bygningstjenesten de andre måtte vi selv
sætte i stand for sponsoreret penge. Nu er vi kommet over de værste
problemer vi må se hvordan det gå fremover.
Vi er nu kommet godt
i gang. På tiden er vi 5-6 personer der arbejder på arkivet for de 3
værn, jeg er den eneste som er tilbage fra 2004, min gamle kollegaer
Bjarke Olsen som nu er i Marinehjem-meværnet blev arkivleder da vi
flyttede til Skovhuse.
Kustode på
Hjemmeværnsmuseet i Sønderjylland.
I 2012 var det første
gang jeg deltog som kustode på Hjemmeværnsmuseet i Frøslev.
Lolland-Falster har fra museets start i 1989 leveret kustoder. En
kustode vagt er 2 personer, som får stillet en lille lejlighed til
rådighed i en uge, deres opgave er at passe museet, kiosk, åbne og lukke
samt stå til rådighed for besøgende. Der har i mange år været venteliste
for at få en vagt dernede. I de sidste par år, er det ved at knibe med
at få kustode deltager. Det er jo ældre mennesker der naturlig falder
fra. Jeg kan anbefale at tage en uges opgaver dernede, der er 3 andre
museer der har kustoder i Frøslevlejren. Dem har vi socialt samvær med
ind imellem. 2018 er sjette år jeg skal være kustode.
2018 Eskadrille HVE 233 LF.
Eskadrille har nu fungeret i 13
år, det er i sig selv en stor præstation. De krav som hjemmeværnet nu
skal leve op til, har ikke mere noget med det nære samfund, som det
oprigtig var meningen med hjemmeværnet, og nu skal de være
hjemmeværnssoldater, det vil sige, at der nu bliver stillet helt andre
krav til personel. Dette har selvfølgelig givet et meget stort frafald.
I 2017 tiltrådte chef nr. 6 i eskadrillens historie.
Eskadrillen har
indtil juli dette år haft rådighed over den gamle luftmeldecentral i
Nykøbing, den brugte vi historiker meget i vort arbejde men nu slutter
Luftmeldekorpset historie her.
4 maj er der
tradition for uddeling tegn i Flyverhjemmeværnet der blev jeg tildelt
mit 50årstegn. Eskadrillen har i mange år holdt 4 maj angement i Arninge
Kirke og efterfølgende tegn uddeling, det skete også i år.-
Flyverhjemmeværnet havde samme dag også tegnuddeling i Kalundborg for
personel der har udmærket sig i korpset, samt personel der har været med
i 50 år og i 60 år. Der fik jeg mit 50 årstegn. Ved den begivenhed blev
der sørget godt for os deltager og partner. Der var ca. 25 deltager
heraf 8 der fik tilkendegivelse her øst for Storebælt. |
Ole Slente modtager sit 50 års
tegn for 50 år i Hjemmeværnet.
|
Ændringerne i hjemmeværnet
de sidste 10-15 år har ikke været godt for os frivillige.
Opgaver som vi ældre var gode
til - er blevet fjernet, og hvad skal vi så! Bevogte fly og løse opgaver i
Jylland! Det har vi ældre ikke lyst til. Har heller ikke skrevet
kontrakt som hjemmeværnssoldater! Mange aktive er gået over reserven
eller har forladt hjemmeværnet. Den gode gamle hjemmeværns-ånd er
forsvundet. Der er opstået en kløft med den kulturforskel det nye
Hjemmeværn har skabt. Mange yngre i hjemmeværnet kender ikke dets
baggrunde.
Vi skal følge med tiden og
der skal tænkes i økonomi det er rigtig nok.
I HVE 233 har vi været så
heldig at den ældre del af medlemmer fra de gamle enheder, havde noget
at samles om, det har skabt det nødvendige sammenhold som også er
socialt, vi kommer hinanden ved. I den yngre del af enheden er der ikke
noget socialt samvær, der er store udskiftninger i rækkerne. Når
aktivitets timer skal gøres op, så er det os ældre der har holdt liv i
eskadrillen.
Forsømmer man
fastholdelses momentet og det sociale så forsvinder folk. Er det
opgaven i dag?
Sådan har jeg oplevet
Hjemmeværnet.
Ole Slente
|