LUFTMELDEKORPSET

Retur til instruks for militær personel

Originalt dokument skænket af Ole Korsvig, Rødby
Teksten er nyskrevet efter originalt dokument af  Ingrid Mathiesen, Nysted

 Instruks for alt militær personel  Ved kamp i København Under anden verdenskrig   1940 – 1945

   Dette må under ingen omstændigheder vises andre og skal efter gennemlæsning leveres tilbage til gruppeføreren.

Kamp i byer. >>>             
Kampstyrkernes sammensætning.                   
Kampgruppernes Kampmåde.

 Kamp i byer.

For kamp i byer gælder det mere end andre steder, at initiativet , dristigheden  , brutaliteten  vil give de største resultater. Lokalkendskab er meget værdifuldt.

Våbnene.

  Våbene til denne kampart må i første række bestå af let håndterlige håndvåben, som dels er lydløse; Kniven, bajonetten, knippelen, sandposen, tørklædet, slyngen, og fodfolksspaden, og dels ildvaaben. Håndbomben( - granaten), pistolen, geværet, maskinpistolen og lyspistolen suppleret med brandflasker og flammekastere.

  Endvidere bør man råde over røgbomber til at blinde med og sandsække til at stoppe i skyde-skår, kældervinduer o. lign. trædeminer og sprængmidler fuldstændiggør udrustningen.

  Til kampen på store afstande og til etablering af spærring bør rådes over maskingeværer og maskinkanoner. Desuden bør der tildeles morterer og let artilleri, for at forstærkede modstands-reder og barrikader kan nedkæmpes.

De enkeltes våbens anvendelse.

   Kniven bruges, hvor man lydløst ønsker at gøre en mand ukampdygtig eller ude af stand til at alarmere. Kniven fattes med bladet mod tommelfingersiden og æggen mod en selv og anvendes enten 1. ved angreb bagfra til at overskære struben med, eller 2. til at stikke ind i hjerteregionen.

   I første tilfælde springer man op på ryggen af modstanderen, idet man slår venstre arm om hans ansigt, således at dette klemmes ind i armbøjningen, og hovedet trykkes mod ens eget bryst, for at hans strube kan blive fri. Struben overskæres over adamsæblet, dels for at ramme de seje luft- og spiserør, dels for at ramme halspulsårerne.

   I sidste tilfælde kan angreb både ske forfra og bagfra, idet der stødes nedefra lige under mand-ens livrem i venstre side. Kniven føres med bladet parallelt med ribbenene. Det er derfor nødvendigt, at stødet træffer en håndsbredde til venstre for rygraden. For ikke i kamp i mørke at træffe-mandens udrustningsgenstande er det nødvendigt at være fuldstændigt fortrolig, med disse anbringelser.

   Knippelen ( sandposen ) Knippelen kan enten være den af politiet anvendte, gummiknippel eller en mere tilfældig tung kæp af stærkt træ.

Sandposen kan være en30 -40 cm. Lang sejldugspose, 3 – 4 cm. I diameter, og fyldt med sand. De kan anvendes, når man ved angreb bagfra er i stand til at ramme modstanderens hoved. Undertiden vil det være muligt at vippe modstanderens hjelm af, men kan det ikke gøres, kan man med venstre haand tage fat i hjælmens bagkant og tvinge modstanderens hoved fremover samtidigt med, at slaget føres mod den fremkomne åbning i nakken. Dette kan undertiden blive det letteste i mørke. Man skal søge at ramme enten tindingen, lige under kæben og øret eller i nakkehulningen, hvor slaget da skal gives i retningen lidt opad mod kraniet. Slaget kan alt efter sin kraft være bedøvende eller dræbende. Dette sidste vil især være tilfældet, dersom det føres mod tindingen.

   Tørklædet. Som sådant egner et almindeligt håndklæde sig fortræffeligt. Det rulles og snos på den lange led og fattes med en hånd i hver ende, slynges over mandens hoved bagfra og strammes om hans hals.

   Slyngen er en tynd, stærk og bøjelig ståltråd (klaverstreng), et stykke hyssing eller nigarnsline, der er ca. 1 m. lang og forsynet med et haandgreb i hver ende. Den anvendes på samme måde som tørklædet.

   Fodfolksspaden. Den skærpede spade anvendes som angrebsvåben ( hug ), idet hugget føres ind imellem hjelmen og skulderen, ind under modstanderens øre. Bagfra og uventet kan hugget, efter at hjelmen er vippet af, føres mod hovedet.

   Håndbomben (= granaten) anvendes som offensivt (deffensivt) nærkampvåben, og i nødsfald som erstatning for kampvognsbomber, idet 5 – 6 bomber samles og sprænges samtidigt, når en af dem sprænges.

   Endvidere anvendes håndvåben (- granaten) til at åbne døre med som sprængbøsser. Særligt egner de sig til at uskadeliggøre maskingeværreder i kælderhalse – og vinduer, samt til at afbryde trapper med og bane sig vej ind i huse, der er besat af fjenden.

   Røghåndbomber bruges til at blinde observationsposter og maskingeværreder samt minebetjeningsmandskab, der er anbragt lavt.

  Lyspistolen er et fortrinligt nærkampvåben af overordentlig moralsk betydning. Man søger at ramme modstanderens ansigt med lyskuglen. Den egner sig udmærket til at antænde benzindampe med.

   Sandsækken anbringes foran mundingen på maskingeværet, som derved uskadeliggøres.

   Pistolen anvendes som skydevåben under nærkamp som skydevåben. Er der ikke tid til at tage sigte, skydes der fra hoften, idet pistolen rettes mod modstanderens mave, og man må ved pistol 1910/1921 passe på at få rettet løbet nogenlunde vandret, da skæftets form ellers vil få skuddet til at ramme for lavt.

   Geværet ( karabinen) bruges som sædvanligt med enkeltskud mod punktmål. Det kan i nærkamp pålignende måde som pistolen bruges til skud fra hoften og med påsat bajonet som stødvåben.

   Maskinpistolen kan eventuelt erstattes af et rekylgevær, hvorved der skydes stående. Dette sid-ste er mindre håndterligt og kræver to mands betjening. Maskinpistolen er derfor at foretrække på de kortere afstande.

   Trædeminer har en sprængladning på 3 kg. Trotyl. De føres ved hjælp af træktove ind under kampvognens larvefødder. Betjeningsmandskabet må være anbragt i skjul ( eller være i dækning ).

   Flammekasteren er udmærket anvendelig ved kamp i byer. Kampvogne bringes til standsning ved, at der stikkes bjælker ind ved larvefødderne og angribes med flammekastere.

   Brandflasker er en alm. trepæglsflaske fyldt med benzin og forsynet med en lille lunte, der an-tænder benzinen, når flasken knuses. En lidt længere brændende væske fås ved at fylde flasken med ¼ olie ( spildeolie ) eller lettere tjære og ¾ benzin. Før brugen må flasken rystes. Ved kastet søger man at ramme motoren eller benzintanken på det fjendtlige køretøj. Hvis lunten ikke tæn-der væsken, kan man prøve med en lyskugle.

   Maskinkanoner og maskingeværer kan man under fremrykning i byer med fordel føres i luftmåls-pivot, idet målene ofte vil komme til syne i højtliggende vinduer. Maskingeværet anvendes helst ved etableringen af spærrelinier, medens maskinkanonen, der ret let gennemslår selv tykt mur-værk, med fordel kan anvendes til at nedkæmpe fjendtlige modstandsreder i huse.

   Fodfolksmorterer anvendes til opgaver, der er begrænsede i omfang eller vanskeligt løses af fladbaneskyts, f. eks. til ødelæggelse af huse, som kanoner ikke kan få ram på. Desuden anvendes morterer til at lægge røgslør.

   75 mm. ( 37 ) kanoner skal støtte kampen ved åben eller halvskjult skydning. Målene er fj. barrikader og modstandesreder bag lette dækninger. Herimod bruges brisantgranater eller pansergranater. Mod fj. modstød kan granatkandæsker bruges.

   Da kanonerne må skyde under egen fremrykning, er det nødvendigt, at al fremrykning foregår langs husmurene og fra dækning til dækning.

   Desuden skal artilleriet kunne sikre mod overraskende angreb af fj. panser- eller kampvogne.