LUFTMELDEKORPSET

Retur til instruks for militær personel

Originalt dokument skænket af Ole Korsvig, Rødby
Teksten er nyskrevet efter originalt dokument af  Ingrid Mathiesen, Nysted

 Instruks for alt militær personel  Ved kamp i København Under anden verdenskrig   1940 – 1945

   Dette må under ingen omstændigheder vises andre og skal efter gennemlæsning leveres tilbage til gruppeføreren.

Kamp i byer.             
Kampstyrkernes sammensætning.                   
Kampgruppernes Kampmåde.>>>

  Kampgruppernes Kampmåde.

I   Angrebet.

Formation. Se skitse nr.1a og b i hvilken man trænger frem, må afpasses efter byens karakter, men i en tæt bebygget gade vil nedenstående fremgangsmåde være hensigtsmæssig. Fremrykningen foregå i enkelt kolonne tæt langs husmurene idet den venstre side af gaden, især vinduer og altaner, iagttages af styrken i højre side og omvendt.

   I hver side af gaden går en gruppe frem. Forrest går føreren med kniv, pistol (evt. gevær eller karabin) og håndbomber, derefter følger skytten udrustet med maskinpistol (rekylgevæ) – for at dække føreren – en grenader med 10 – 20 håndbomber og hjælperen med ammunition til maskinpistol (rekylgevær). 20 – 30 m bagefter følger forsynerne (2 – 3 mand), der som blindingspatrulje medfører håndbomber, brandflasker og en lyspistol, og 10 – 20 m efter den igen en spærrepatrulje på en til 2 mand med små fyldte sandsække.

   Efter omstændighederne i gadernes midte eller langs en husrække følger derefter i en afstand af 50 – 100 m maskinkanonen der helst i luftmålslavet køres skudklar med mundingen fremefter. Dens opgave er hurtigt at nedkæmpe mål, der røber sig, ved at beskyde de angribende grupper, hvad enten målene befinder sig oppe i husene eller nede. Den skal altså dække fremrykningen og den må derfor være forberedt på hurtigt at skifte side. M.K. må være opmærksom på, at den aldrig må maskere ledsagerkanonens ild.

   Omtrent på højde med M.K. kan andre fodfolksgrupper følge. I en efter forholdene afpasset afstand følger en 75 mm eller 37 mm ledsagerkanon. Derefter følger hovedstyrken og de afsiddende gruppers tomme vogne i springvis fremrykning.

   Kampgruppen har bagest en kanon til at sikre mod overraskelser bagfra eller sidegaderne.

   Medens maskinpistolskytten og håndgrenaderen må trænge dristigt frem uden at søge dækning, før de virkeligt beskydes, kan blindings- og spærrepatruljer springe fra dækning, når de blot holder trit med det forreste led.

   M.K. må slutte hurtigt og dristigt op, når oversigten i krogede gader hindrer den i at løse sin opgave.

   Så snart en korsvej passeres, må den besættes af en af de efterfølgende grupper, som straks går i gang med at lave en vejspærring et stykke inde i sidegaderne, indtil besættelsen af de tilstødende gader bliver så stærk, at dette overflødiggøres.

   For at dette kan muliggøres, er det nødvendigt, at de forreste fodfolksstyrker følger tæt efter på motorvogne. Med disse fodfolksstyrker følger pionerer med redskaber, materialer, ammunition og sprængmidler.

   Når det kommer til kamp, gælder det om, at de forreste fodfolksgrupper, der til fods følger tæt efter de forreste led, hurtigt søger dækning for at give maskinkanonen mulighed for at virke, desuden deltager de forreste gruppers automatiske våben så vidt muligt i kampen, medens gruppe-førerne med resten af deres grupper søger muligheder for at trænge frem, evt. kan dette ske gennem gårde elle over lofter, men ofte vil det være muligt i den ene side af gaden, thi et gevær, der er anbragt i venstre side af gaden vil kunne uskadeliggøres af spærre-patruljen. Denne rykker frem under røgslør, idet der kastes en røgbombe, hvorpå spærrepatruljen lægger en sandsæk foran mundingen af geværet. Endelig kastes en håndbombe og evt. en brandflaske ind i kælderrummet. Er huset besat, trænger man ind i huset på følgende måde:

   Døren åbnes med skud imod låsen, et sprænglegeme eller en håndbombe bundet i den ene ende af en lang lægte. Så snart sprængningen har fundet sted springer – evt. under røgslør

 (røghåndbomben må da kastes før sprængningen, for at røgen kan få tid til at udvikle sig) – føreren, skytten, håndgrenaderen og evt. også hjælperen frem gennem åbningen, og der kastes straks en håndbombe ned i kælderen og en op på næste trappeafsats.

   Er det derimod en barrikade, der hindrer videre fremrykning, må den tages ved omgående bevægelse. Barrikaderne vil nemlig være forsvaret af folk på selve barrikaden, men dels og navnlig af folk i husene på begge sider af og foran barrikaden. M.K. og 75 mm K. nedkæmper og ødelægger barrikaden ,medens grupperne går til angreb på husene. Når disse er taget er barrikaden intet værd for forsvareren, men kun en hindring for kørslen, som det tilfalder pioner-erne at rydde bort. Skytten og hjælperen bliver nede i opgangen klar med håndbomber, medens føreren og håndgranaderen gennemsøger stueetagens lejligheder.

   De to sprængninger er signal til at resten af gruppen trænger ind i kælderen og gennemsøger denne, hvilket skal være tilendebragt samtidigt med gennemsøgningen af stueetagen. Angribes køkkenindgangen ikke af en anden gruppe samtidig, besættes denne nu med en dobbelt post. Er der stadig fjender i huset, arbejder gruppen sig derefter ved hjælp af håndbomber, pistoler og økser op af både hoved – køkkentappe på tilsvarende måde. Kan huset ikke renses hurtigt nok, brændes det af.

   Fj. Bruger også håndgranater o. lgn., det gælder om at undgå dem. Egne håndbomber skal sprænges på næste afsats før nogen kan tage dem op og kaste dem tilbage. Derfor tages sikringsbolten ud, tæl 21 – 22 meget langsomt, kast så og spring straks i dækning. Læg mærke til, de fleste trapper er højresnoede, drejer mod uret. Håndgranaten må derfor kastes med venstre hånd. Medens gruppen renser huset og arbejder sig op i det, kan skytten og hjælperen følge efter, men må huske på, at det er deres opgave at støtte makkergruppen på den anden side af gaden med ilden fra maskinpistolen eller rekylgeværet. Den efterfølgende gruppe trænger om muligt forbi det hus, der kæmpes om og fortsætter fremgangen for at holde fremdriften ved lige i angrebet.

   Ved nedkæmpning af barrikader er mortererne ofte meget nyttige. Ofte er fremrykningen i stærkt forsvarede gader kun muligt gennem kældrene og husenes underste etager, pionererne sprænger eller hugger da vej for angrebsgrupperne fra hus til hus, tværgader må, hvis de ikke kan passeres under røgslør, passeres gennem kloaker eller gennem minerede gange.

   Støder man på modstandslinier, er der anbragt åbne pladser, trækkes artilleriet og morterer frem. Særlig vil mortererne her have en god chance, da det er let at få god observation, og mortererne kan være i dækning i en nærliggende gade ( paralel ). Skjult skydning må ofte anvendes her. Telefonforbindelse til observatørerne kan derfor blive nødvendig.

   Støtteangrebet af kampvogne, må man være forberedt på, at forsvareren fra skjul og dækning trækker trædeminer ind under køretøjet ved hjælp af træksnore, disse træksnore må overskydes, overklippes eller overbrændes. Dette kan ske med brandflasker. Lykkes ingen af disse fremgangsmåder må man søge frem af andre veje og nedkæmpe betjeningsmandskabet. Dette må dog ikke føre til en langvarig standsning af angrebet. I nødsfald må angrebet fortsættes uden hjælp af kampvogne, indtil det bliver muligt at føre disse frem på ny. Over alt må angrebsgrupperne vogte sig for skjulte miner og andre fælder.

   Angrebet føres ad paraleltløbende gader evt. med største kraft i hver anden gade for at omgå fjenden i de mellemliggende. Trykket bør under kampen stadig lægges skiftevis i én, så en anden gade. Det er nødvendigt, at der er en effektiv forbindelse mellem de angribende styrker, der bevæger sig ad nabogade. Denne forbindelse må søges, hver gang man når et gadehjørne, idet patruljer eller grupper straks trænger frem ad gader til højre og venstre og søger forbindelse med naboleddene. Disse forbindelsesgrupper opretter – såvidt gørligt – spærrelinier med spær-reinger, som kan forsvares til begge sider og holder dem besat indtil faren for fjentlige baghold og modstød er ovre. ( Se skitse 2 ) . De kampgrupper, der går på fløjene, må sikre deres flanker særligt stærkt.

   For at angrebet kan vinde hurtigt frem er det nødvendigt, at der går en stadig strøm af reserver frem imod teten, så denne ikke svækkes ved afvigelsen af sidesikringerne.

   Selvom det bør tilstræbes, at kampgrupperne går frem nogenlunde på samme højde må man ingensinde undlade at gå frem, fordi nabogruppen ikke kan følge med. Man må tværtimod hjælpe denne fremad straks når lejlighed gives, ved omfattende angreb på de styrker, der hindre dens fremrykning, se skitse 3.

   Tæt bag kampgruppen må derfor følge nye fodfolksstyrker og maskinkanongrupper på motorvogne, og der skal være pionerer rede til hurtig indsættelse. Nye forsyninger af ammunition og redskaber skal være ved hånden, så angrebet ikke sinkes af mangel herpå.

   Standses fremrykningen, indretter man sig – uanset årsagen - straks til forsvar, da man må regne med, at den energiske forsvarer omgående vil søge at udnytte den til modstød.

   Af hensyn til føringen og samarbejdet er det nødvendigt at befale foreløbige mål, men opholdet i angrebet ved disse må mindsket mest muligt, da sådan standsninger er svagheds-øjeblikke.

   Rådes over flyvere til støtte af angrebet el. til rekognosering, ( disse sidste må da ikke i alle tilfælde stå i direkte radiofonisk forbindelse med den højstbefalende ). Kampflyvere kan som direkte støtte for fodfolket beskyde stærkt besatte punkter med maskingeværer og – kanoner, mens støttepunkter ødelægges bedst med bomber.

   Når en karre er taget, går man i gang med at rense ud, men oftest vil det vare nogen tid, inden man kan nå at gøre dette og det vil ofte være nødvendigt blot at indespærre og bevogte modstandsreder el. støttepunkter, og så vente til senere med deres endelige tilintetgørelse. Dette kan føre til at færdslen må føres ad andre gader.

 II. Forsvaret.

   Forsvareren bør først og fremmest bygge sit forsvar op på et panserværnssystem suppleret med spærrelinier. I forsvaret udføres beskydningen af fjenden altid som et ildoverfald, man bør gøre sig klart, at kun en meget aktiv forsvare, der foretager talrige modstød har mulighed for at klare sig over for en energisk angriber. Det er derfor nødvendigt, at modstød er befalet i forvejen, så de let kan udløses, ofte vil tavse maskingeværer sikre modstøds gennemførelse. I så fald må modstødet udløses så hurtigt at fjenden hverken får tid til at sætte sig fast el. til at rense de områder, hvor han har sine maskingeværer.

   Panserværnet dannes af kampvognsfælder, kampvognsminer og maskinkanoner. Kampvogns-fælderne er vanskelige at improvisere, og bør altid bygges i god tid i forvejen.

   Kampvognsminerne er trædeminer som ved træksnore trækkes hen under kampvognens larve-fødder (se skitse 4) Der må være en mand til at trække i hver ende for det tilfælde, at den trækkes for langt så man er i stand til at trække den lidt tilbage igen.

   En anden måde at bekæmpe kampvogne på, er at stikke en jernstang, bjælke el. lgn. ind i larvefødderne og derpå kaste en panservognshåndbombe eller 5-6 håndbomber ind under den, så de springer samtidigt.

   En sådan standset kampvogn er også et let bytte for en flammekaster eller brandflaske. Ved angreb på kampvogne må man huske, at blot man springer hurtigt og tæt hen til kampvognen, vil man kunne være i læ for dens våben, da disse ikke kan prolongeres særlig stærkt. Her kan man kaste en brandflaske ind under vognen og tvinge besætningen ud. Kampvognens automatiske våben kan gøres ubrugelige med slag af en kølle på overrøret. Efterfølgende kampvogne kan blinde ved røgbomber.

   M.K. opstilles således, at de kan tage kampvognene under ild, lige når disse har taget et sving. På dette tidspunkt er den nemlig ikke orienteret, hvorimod M.K. står parat til skud i den ønskede retning og straks kan give ild.

   Bevægelige vejspærringer kan være 2 lastvogne, om fornødent med påhængsvogne, som fra en port på hver side af gaden skubbes eller køres ud på tværs over kørebanen. Vognene skal være lastede med sten eller andre tunge ting og bakkes ud så mvf. så længe som muligt er i dækning.

   I smalle gader vil kampvogne let og uden tab for forsvareren kunne nedkæmpes med kampvognshåndbomber.

   Barrikader bør i alle tilfælde, hvor det er muligt laves som sandsækkebarrikader, og man må huske, at dersom det ikke er flankeret vil den dække angriberen, der er nået ind på klodshold lige så godt som forsvareren. En kraftig flankering er derfor nødvendig, medens det frontale forsvar indskrænkes mest muligt.

   Flankeringen kan ske fra kældervinduer, men sådanne geværer er udsat for at blive nedkæmp-ede med håndbomber, brandflasker og flammekastere, de må derfor støttes af skytterne i husenes øvre lag, hvorfra de med geværild og håndgranater kan holde gaden foran barrikaderne under ild.

   Kældervinduerne overspændes med lodrette eller skrå hønsenet, for at håndbomber kan trille af før de springer. Ligeledes må man kunne forhindre at angriberen lægger sandsække foran geværet.

   Spærreildsgeværerne kan også anbringes i højreliggende vinduer, men dette går ud over racancens nyttevirksomhed på de korteste afstande.

   I så stor udstrækning som muligt, skal ildåbning ske som ildoverfald. Når dette har standset fjenden skal modstødet sættes ind og de tavse maskingeværer tage fjenden i ryggen. Samtidig med at man indretter sig til forsvar i et hus, må man forberede slukning af en evt. ildebrand, hertil stilles spande med vand og sand parat.

   Jernbanespor vil også kunne bruges til fremrykningsveje, men de er plant fortløbende og kan derfor også let spærres effektivt.

   Viadukter kan muligvis fyldes med vand efter at kloakkerne er stoppet med sandsække.

   Overalt, hvor det er muligt, skal piktrådsspærringer (spansk ryttere) gøres spærrevåbnenes ild effektiv og hvor spærrevåbnene må anbringes i parker eller på åbne pladser skal de graves ned eller beskyttes af sandsække og piktråd.

   Sikringen mod flyvere kan kun udføres fra åbne pladser og høje flade tage de små led må derfor søge deres sikkerhed ved dækning og skjul i husene.

III. Patruljegang.

   Om natten vil den stedkendte patruljefører let kunne påføre fjenden tab og skaffe oplysninger om hans gruppering ved at udnytte hans kendskab til smutveje i byen. Sådanne folk findes efter deres håndtering f. eks. Skrældemænd, mælkemænd, osv.

   Deltagerne i en sådan patrulje udrustes med håndbomber, et par stærke tørklæder eller slynger, knive og en maskinpistol men i øvrigt uden generende udrustning. Dermed har den de bedste betingelser for at overrumple fjendtlige poster og skaffe fanger. For at undgå støj trækkes uldsokker over støvlerne.

   Angreb på enkeltpersoner. Fra en passende udgangsstilling sigter maskinpistolskytten på posten, medens en mand af patruljen nærmer sig denne bagfra. Drejer det sig om at gøre (tage) fanger, stranguleres han med tørklædet, i modsat fald stikkes han ned el. halsen skæres over på ham.

   Angreb på dobbeltposter. Maskinpistolskytten som ovenfor. To mand angriber med kniv som ovenfor. Drejer det sig om fanger angriber den ene med kniv, den anden med tørklæde. Tørklædet skal ligge sikkert om halsen på den udpegede, før knivstikket føres mod den anden, men det skal tilstræbes, at det sker næsten samtidigt. Når manden er stukket ned, hjælpes alle med at kneble og binde fangen. Ham, der angriber med tørklædet, skal have sin kniv fæstet til håndledet for det tilfælde, at angrebet mislykkes. Maskinpistolen må kun bruges i yderste nødsfald. Den kan ej heller bruges uden fare for egne folk, dets opgave er nærmest at dække overfaldet mod utidig indblanding uden fra.

   Poster på mere end tre mand vil det sjældent lykkes at angribe uden ild. Skal rekognoseringen gå dybt ind, må den enten foretages af egnet lokalkendt mand el. udføres som overraskende angreb evt. efter forberedende rekognosering.

IV. Operationsmål.

   Forud for et angreb på by går et omhyggeligt studium af kortet, og besættelsen af livsvigtige institutioner forberedes. Især skal telefon – og telegrafstationer, kraftstationer, gas – vand-værker besættes så overraskende, at forsvareren ikke får tid til at ødelægge den. Forgår angrebet på byen som et led i en større operation, indkredses den først, derpå tages den ved omfattende konvergerende angreb.

   Er angrebet derimod et isoleret angreb, f.eks. for at rense den for faldskærmstropper og luftlandingstropper (luftinfanteri), skal byens forbindelseslinjer besættes og telefon – og telegrafkabler afbrydes. Har byen radiostation, skal denne straks ved angrebet begyndelse sættes ud af funktion på en sådan måde, (afbryde strømtilførslen) at den ikke kan bruges og derved få indflydelse på kampens videre forløb.

   I overensstemmelse med beliggenheden af de vigtige mål og de militært vigtige punkter i byen sættes angrebet ind, idet der befales en række foreløbige mål.

   Disse militært vigtige punkter kan være flyvepladser, jernbanestationer, viadukter, broer og havneanlæg, brand – og politistationer samt militære institutioner såsom kaserner, depoter – især ammunitionsdepoter og benzinoplag.

   Strækker kampen sig over længere tid drages institutioner, der har betydning for levnedsmiddelforsyningen samt kloakpumpestationer med ind i rækken.

   For kamp i byer gælder det, at føringen vanskeliggøres p.gr.a den manglende oversigt. Forbindelsestjenesten må derfor udelukkende baseres på radiostationer og motorordonanser, og det kan ventes, at der vil blive meldt ret meget fra de forreste led. Fremsendte ordonansofficerer melder mundtlig, hvad de ved selvsyn, og hvad de har fået meddelt af de forreste chefer, vil derfor blive de eneste pålidelige efterretninger man får i hovedkvarteret. Radiostationerne må ikke belastes med lange meldinger, men skal bruges til at melde, når et foreløbigt mål er nået, til at kræve ildstøtte og til at rekvirere hjælp i form af tropper og materiel.

   På grund af de nævnte forhold er det nødvendigt.

-          at enhver fører kender kampens ide og sin egen opgave, og

-          at han på grundlag heraf handler egenhændigt med stor dristighed og energi, og endelig

-          at han på ansvar hurtigt og beslutsomt foretager de handlinger, som hurtigst fører til det fælles mål, selvom han derved fraviger befalingen.

   Bagefter er det så den højere føreres kunst at udnytte situationer, som er opstået af underførerens kamphandlinger. Men det kan kun ske ved at der opgives foreløbige mål for angrebet. Ved disse foreløbige mål kan det være fristende, at omgruppere sine kræfter, men bedre vil det være om man kan gøre sig stærk nok til at sætte nye kræfter ind ved stadig at trække styrker tilbage i reserver fra de steder, hvor de er blevet overflødige.

   Princippet for kampen må være, at fremstødene føres hurtigt, så at man derved tvinger modstanderen til at gå tilbage uden at søge ind i husene, og at standsningen ved de foreløbige mål bliver så korte, at fjenden ikke får tid til at sætte sig fast el. muligvis endda til at føre modangreb.

   Modstandere og forsvarsstyrker skal splittes, trænges samme og en efter en tvinges til overgivelse.

   Sker det under kampen, at en karre bliver stående uden at man kan tvinge modstanderen tilbage, må man indkredse den, thi fremdriften skal bevares.

   Rundt om den indkredsede styrke lægges derpå en fast ring med solide spærrelinier, og der føres et konvergerende angreb på den, idet fremragende steder angribes først og omfattende. Undertiden vil det endelige angreb på karreen med fordel føres fra ryggen, idet forsvaret er affødt af kampen, da hidtil har været ført og følgelig er stærkest i fronten, ligesom en mængde sårbare institutioner endnu vil befinde sig nærmest ryggen.

   Når kampen nærmer sig sin slutning må man være forberedt på, at fjenden forsøger at opløse sig og undslippe enkeltvis. Dette må ikke ske, thi i så fald vil han kunne samle sig i et af de kvarterer, man allerede har erobret og på ny indrettet sig til forsvar, og man må så begynde forfra, da lapperier ikke vil føre til målet.

   Rensningen af erobrede kvarterer vil tage lang tid, men den må opsættes noget og aldrig gribe forsinkende ind i kampen, men dette forhold gør, at ethvert led til enhver tid må sikre sig selvstændigt, og at stærk sammenklumpning vil kunne medføre tab.

   Rensningen skal foregå ved dagslys og således, at man afspærrer en karre ad gangen og renser den.

   Enhver opfordres indtrængende til at anskaffe sig et af de gængse københavnerkort og medbringe dette ved mobilisering.

----------------------------------

Dette dokument er en direkte afskrift af et gammelt dokument som bør opbevares således at det ikke bliver yderligt beskadiget.

 ---------------------

Instruks for alt militær personel

ved kamp i København

under anden verdens krig

1940 - 1945